Vrede kan være en naturlig reaktion på uretfærdighed, men ikke alle unge føler, at de kan vise den.
Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på, at især kvinder og unge mænd med minoritetsetnisk baggrund oplever begrænsninger.
Når nogle unge bliver vrede over uretfærdig behandling, vælger de at holde følelsen tilbage. Ikke fordi vreden er uberettiget, men fordi de frygter, hvordan andre vil reagere. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet.
Sociolog Betül Özkaya har undersøgt, hvordan unge mellem 16 og 21 år oplever og håndterer vrede. Undersøgelsen bygger på 50 interviews og 30 dagbøger fra unge i Danmark. Resultaterne peger på, at køn, etnicitet, hudfarve og social baggrund har betydning for, hvem der føler sig fri til at vise vrede.
- Vrede er ikke bare en individuel følelse. Den fungerer også som en social ressource, der kan hjælpe mennesker med at sige fra, sætte grænser og reagere på uretfærdigheder. Men min forskning viser, at adgangen til at bruge denne ressource er ulige fordelt, siger Betül Özkaya i en pressemeddelelse fra universitetet.
Kvinders vrede bliver afvist
Ifølge forskningen oplever mange kvinder, at deres vrede bliver opfattet som irrationel eller hysterisk. Hvor hvide mænds vrede i højere grad kan blive tolket som handlekraft, fortæller kvinder om situationer, hvor deres reaktioner bliver latterliggjort eller afvist. Det betyder, at den samme vrede kan blive modtaget forskelligt afhængigt af, hvem der udtrykker den.
Undersøgelsen peger samtidig på, at unge mænd med minoritetsetnisk baggrund og brun hud kan opleve særlige begrænsninger. Flere fortæller om uretfærdig behandling og diskrimination, men holder deres vrede tilbage af frygt for at blive opfattet som aggressive, truende eller kriminelle.
Det gælder blandt andet i mødet med skoler, politiet og i det offentlige rum.
Vrede kan afsløre ulighed
Ifølge forskeren kan konsekvensen være, at nogle unge undlader at sige fra, selv når de oplever uretfærdighed. Dermed kan de befinde sig i en dobbelt udsat situation, hvor de både oplever uretfærdig behandling og føler sig begrænset i deres mulighed for at reagere.
- På den måde bliver vrede faktisk en indgangsnøgle til at undersøge ulighed i samfundet, siger Betül Özkaya.
Hun mener, at resultaterne blandt andet er relevante for lærere, pædagoger, socialrådgivere, politi og politikere, der arbejder med unge.