»Er jeg et fyrsteligt betalt klynkehoved?« spørger Karin Molich i et læserbrev i Nyhedsavisen 29. august.

Som lægesekretær på et hospital får hun i alt 22.782 kroner om måneden i grundløn + faste tillæg for en ugentlig arbejdstid på 35 timer. Dertil et tillæg på 1.000 kroner for at arbejde om søndagen.

Om hun er et klynkehoved, skal jeg lade være usagt, men som sekretær med mange års anciennitet både som privat og offentligt ansat kan jeg kun sige, at der ifølge min erfaring ikke er den store forskel i lønniveauet for kontorpersonale i den private og offentlige sektor.

Jeg er kontoruddannet og ansat som sekretær i en privat virksomhed 30 timer ugentligt. Jeg har igennem årene brugt en stor del af min fritid på at efteruddanne mig, og som en del af mit job har jeg jævnligt elever til oplæring. Min løn er på 21.725 kroner om måneden. Når der tages højde for, at jeg selv betaler min frokostpause og har en lavere pensionsopsparing end en offentligt ansat, svarer det nogenlunde til det, som jeg ville tjene i en tilsvarende stilling i den offentlige sektor.

Det er nok de færreste sekretærer, der bliver rige af deres job. Men til sammenligning, så er mindstelønnen for en ufaglært butiksassistent 15.540 kroner og 17.040 kroner for en faglært (!). Hvem har så grund til at klynke? I hvert fald ikke mig!