Det er de færreste, der er villige til at blive slået i hartkorn med Dovne Robert, men den 34-årige forfatter Eskil Halberg har ingen problemer med at vedkende sig et åndeligt slægtskab.
- Hvis vi siger, det var ham, der brød et tabu og var katalysator for en storm af problemer, fordi han gjorde op med forestillingen om, at alle gerne vil gå på arbejde og godt kan lide det, så støtter jeg hans sag. På det stræk ligner vi hinanden, siger Eskil Halberg i et interview med Ugebrevet A4.
Han har lige udgivet bogen ”Roden til alt ondt” om arbejdssamfundets forbandelse.
Og, skulle han hilse at sige, der er masser af danskere, der i det stille slutter op om bevægelsen. Mange gider ikke arbejde og mange mener, de arbejder alt for meget, mener Eskil Halberg.
- For et par år siden skrev jeg en kronik i et dagblad, da jeg havde sagt mit job som gymnasielærer op. Og folk var helt vilde. Mange havde det lige som mig, og jeg fik en sværm af mails fra folk, der også havde tænkt sig at sige op, gå ned i tid eller rejse jorden rundt.
- Der var selvfølgelig også dem, der kaldte mig en nasserøv og mente, at samfundet bryder sammen, hvis alle gjorde lige som mig. Men min fornemmelse var, at jeg havde mange med mig.
Eskil Halbergs tese er, at lønarbejde er en institution, som indskrænker mulighederne for at være menneske. Det er det, hans bog handler om. Vi skal begynde at øve os på at være mennesker, der ikke går på arbejde, mener forfatteren.
- Jeg er med på, at vi er nødt til at reproducere vores eget liv – ellers dør vi. Men med bogen prøver jeg at foretage et radikalt opgør med arbejde, som vi kender det. Hvad ville der ske, hvis alle fik det som Dovne Robert og gik hjem fra arbejdet? Så ville hele lortet bryde sammen, og hele samfundet gå i stå. Og så måtte vi finde en anden måde at organisere os på. Jeg tænker jo, at for eksempel i familien er der mange ting, som skal gøres, uden at man får betaling for det. Der er mange måder at fordele det nødvendige arbejde på, siger han.
Arbejd mindre
Hans egen frustration, før han sagde op, var, at hans arbejde beslaglagde al hans tid og ikke kun de timer, han faktisk tilbragte på arbejdet. For enten havde han lige været der og var træt, eller også tænkte han på det, fordi han snart skulle til det igen.
- Vi ved ikke, hvordan vi skal leve og være mennesker, når vi ikke går på arbejde. Det er der, vi har alle vores venner og der, vi oplever at kunne være mennesker. Folk bliver trætte af at være på ferie, fordi de opdager, at de har familie og børn, som giver en masse konflikter, og absurd nok glæder de sig til at komme tilbage til arbejde. Men det er ikke et argument for at arbejde mere – tværtimod. Det bør motivere os til at arbejde mindre.
Det er imidlertid lettere sagt end gjort, erkender Eskil Halberg. Han er ikke selv i mål, og hvis samfundet bryder sammen, er det ikke det ikke længere hans skyld. Han er nemlig tilbage i arbejdsstyrken som halvtidsarbejdende gymnasielærer.
Det bliver der ikke umiddelbart lavet om på, for han kan godt lide den større økonomiske sikkerhed, der følger med at have et arbejde. Det betyder noget, når man har en kæreste på barsel.
Læs hele interviewet hos Ugebrevet A4 her.