Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Resumé: (se detaljer i vedhæftede PDF)
homes fremvisningsindeks, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste huse steg 2,1 % fra oktober til november (sæsonkorrigeret), når man måler som et tremåneders glidende gennemsnit. Fremvisninger af lejligheder faldt 0,8 % i samme periode.
Over det seneste år er antallet af lejlighedsfremvisninger steget med 8,9 %, mens fremvisninger af huse er steget hele 13,7 %.
Antal fremvisninger af lejligheder har holdt sig nogenlunde stabilt over de seneste par år, mens aktiviteten på husmarkedet har været stigende.
Interessen for at se på hus er nu på det højeste niveau siden tiden før finanskrisen.
Kilde: Home/Danske Bank
Kommentar - fra Mads Ellegaard, relationschef i Home:
"November var 8. måned i streg, hvor interessen for at se på hus fortsatte op. 2,1 % flere købere var på fremvisning i november sammenlignet med oktober - og det betyder, at husmarkedet ved indgangen til vinteren ikke er set varmere siden tiden før finanskrisen.
Fremgangen i fremviste huse det seneste år er på hele 13,7 %. Det lover godt for salget de næste par måneder, da fremvisningsindekset er en indikator for handelsaktiviteten.
Optimismen er stor blandt boligkøberne, fordi danskerne har fået flere penge på lommen gennem længere tid, flere kommer i beskæftigelse og alle med ejerbolig kan drage fordel af de meget lave renter.
Den stigende interesse for huse ser vi på tværs af alle regioner - og det har været med til at trække salget og priserne pænt i vejret.
Egen lejlighed er stadigvæk et stort ønske for mange danskere. Interessen er på et højt niveau - men set over de seneste par år er interessen overordnet uændret.
Fra oktober til november var dog der lidt færre købere på fremvisning - nemlig 0,8 %. Men det var alligevel 8,9 % flere, der så på lejlighed i november end i samme måned for et år siden. Hvis vi tilmed vejer det op imod, at der faktisk er 4,4 % færre lejligheder til salg lige nu - og dermed mindre at se på - understreger det blot, at interessen for lejligheder trods højere priser fortsat er stor.
Et lavt udbud af lejligheder til salg påvirker både interessen og prisudviklingen, og vi ser købere i både de store byer og mellemstore byer, der efterspørger flere lejligheder at vælge imellem.
Et større udbud af lejligheder - både til salg og til leje - er en vigtig ingrediens i den aktuelle debat om de stigende lejlighedspriser."
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.