Har Fido lige taget lovlig meget på her hen over julen? Så er der hjælp at hente. I hvert fald, hvis man er amerikaner. I USA har de nemlig just godkendt en ny slankepille til hunde.
Pillen er fremstillet af firmaet Pfizer (som er de samme, der fremstiller Viagra red.). Baggrunden for den ny hundepille er, at en voksende gruppe hunde har problemer med overvægt i USA. Ifølge BBC er en hund overvægtig, når den vejer mere end 20 procent over sin idealvægt. Pillen vil komme i handlen her i løbet af foråret og forventes at koste mellem 7 og 14 kroner om dagen.