Det er ikke altid lige let at få de skadede dyr med i dyreambulancen. Det måtte en Falckmand sande i Høje Taastrup, hvor en hund var kommet slemt til skade.
Hunden var kort forinden faldet ned fra tredje sal fra en lejlighed i Gadehavegård i Høje Taastrup. Hunden havde ramt en kvinde, der straks fik ambulancehjælp. Men da hunden selv skulle hjælpes, ville den ikke hjælpes.
Måtte aflives
Falck sendte en dyreambulance direkte efter, de havde modtaget et opkald om den alvorlige situation. Men da ambulancen kom frem, ville hunden ikke med. Den bed i stedet ud efter Falckredderen, som måtte opgive den.
Hele episoden endte med, at en dyrlæge kommer til og får aflivet hunden.
Kilde: sn.dk