Hundredvis af danske patienter kan gennem et år have fået en ringere behandling for deres hjertestop, end de burde have fået. Det kan have gjort konsekvenserne af hjertestoppet værre end nødvendigt.

Sidst i 2005 blev retningslinierne ændret. Siden da har hjertestop blandt andet skullet behandles med færre elektriske stød og mere hjertemassage. Men på fire ud af ti danske hospitaler er anbefalingerne aldrig nået frem til den medicinske forvagt, som er den læge, der tager imod hjertepatienterne, når de bliver indlagt på hospitalet.

Det viser de foreløbige resultater af en rundringning til landets 70 hospitaler, som en forskningsgruppe på Rigshospitalet foretog i november.

- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at menneskeliv kunne være blevet reddet, men man øger i hvert fald ikke overlevelseschancerne ved at behandle på den gamle måde, siger Dan Isbye, læge og ph.d.-studerende på Rigshospitalet.

- Hvis man behandler efter den gamle metode, så går der i hvert fald et minut med at afgive stød, og det er rigtigt lang tid, hvor hjertet ikke slår, og der hverken kommer blod til hjerne eller andre vitale organer. Men ring til mig om fem år, når vi har fået nye undersøgelser, så kan jeg sige dig præcis, om det var en dårlig idé at behandle efter de gamle retningslinier, fortæller Dan Isbye.

Hvert år falder 3.500 danskere om på gaden med hjertestop. Jo hurtigere og bedre hjælp, des mindre er risikoen for skader efter hjertestoppet.

Det er da heller ikke ond vilje, der har forsinket hospitalerne, men blot det faktum, at det tager tid at ændre hverdagen i en stor organisation. Det mener Ulla Pedersen, sygeplejerske på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.

- Alle plakater skal skiftes ud, al informationsmateriale skal skiftes ud, maskinen der giver stød skal sættes op til nye standarder. Og du bliver nødt til at have det hele på skrift og godkendt, så lægerne kan se, hvad jeg gør ved et hjertestop. Det tager også tid at få uddannet hele personalet og lade dem prøve det i praksis, før man er klar. Det er et stort skib, der skal vendes, forklarer Ulla Pedersen, der i de første måneder af 2007 har været med til at indføre de nye anbefalinger på sygehuset i Aabenraa.

- Kan du huske dengang, hvor vi ringede 000 og lige pludselig skulle vi ringe 112 i stedet for? Prøv bare at tænke på, hvor lang tid det tog, før det var kodet helt ind i folk. Det er lidt det samme her, men præcis hvorfor det lige skal tage et år, ved jeg altså ikke, tilføjer hun.

I Region Hovedstaden fulgte samtlige 10 hospitaler de nye anbefalinger allerede for et år siden. Chefkonsulent Dorte Bagger forklarer, at hospitalerne bruger tid og kræfter på at underlægge sig en kvalitetskontrol – akkreditering – som historisk set har holdt dem på stikkerne.

- Så snart der kommer noget nyt internationalt, så ændrer vi. Vi følger krav om at opdatere retningslinierne, og det er et meget vigtigt område, som det er givtigt for et hospital at have styr på, mener Dorte Bagger.

Hospitalerne i Rigshospitalets undersøgelse har fået lov at være anonyme. Derfor kan Avisen.dk ikke bringe en præcis oversigt over, hvilke hospitaler der i november ikke havde uddannet personalet i de nyeste anbefalinger for førstehjælp.