Det hollandske folk står over for en vigtig beslutning, når der onsdag afholdes valg til parlamentet.
Premierminister Mark Ruttes liberale parti (VDD) forsøger at holde fast i magten på trods af en stærk højrefløj, der de seneste mange år har vokset sig større og større.
Kigger man på meningsmålingerne, så er der sandsynlighed for, at det EU- og islamkritiske Frihedspartiet (PVV) ender som det største parti.
Partiets leder, Geert Wilders, vil dog næppe få muligheden for at indgå i en regering, da samtlige andre store partier har nægtet at indgå i en koalition med den kontroversielle politiker.
En sejr til Frihedspartiet vil dog alligevel sende chokbølger gennem Europa.
Valget er det første af tre i 2017 i EU, hvor fremtrædende nationalister står med gode kort på hånden.
Derfor vil udfaldet også sende et kraftigt signal til resten af unionen, under et år efter at den historiske brexit-afstemning blev afholdt i Storbritannien.
I Frankrig står den højrenationalistiske Marine Le Pen i spidsen for Front National, der har stor opbakning inden det afgørende valg i maj.
Og i september går det EU- og indvandringskritiske parti Alternative für Deutchland (AfD) også til valg med solid opbakning i Tyskland.
I Holland giver meningsmålingerne et forspring på tre procentpoint til Mark Ruttes parti foran Geert Wilders'.
Men målingerne er dog blevet foretaget inden weekenden, hvor en ophedet diplomatisk krise blussede op mellem Holland og Tyrkiet.
Det skete, efter at Holland afholdte tyrkiske ministre fra at gennemføre valgmøder med tyrkere i landet forud for en folkeafstemning om en forfatningsændring i Tyrkiet i april.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, beskyldte derefter Holland for at bruge "nazimetoder".
Ved onsdagens valg stiller 28 partier op, og på landsplan er der i alt 1114 kandidater, der kæmper om de 150 pladser i det hollandske parlament.
/ritzau/