Demokrater rundt om i landet forsøger at vride armen om på Barack Obama for at få ham til at komme med en ægte progressiv jobplan.

De ideer, præsidenten har omtalt de seneste måneder, er alt for slappe og uden visioner, mener de.

Nogle går så langt som at sige, at Barack Obama har fået ”Stockholm syndromet”. Tilstanden er opkaldt efter gidsler, der solidariserer sig med deres fangevogtere.

Republikanerne har gjort den demokratiske præsident til et samarbejdende gidsel.

Ikke så let

Den amerikanske præsident er kompromissøgende, hvilket betyder, at han kommer med idèer, som begge sider af kongressen måske kan sluge, eller i hvert fald et flertal kan sluge.

Det episke slagsmål om gældsloftet og rammen for besparelser har både vist, hvor radikale modstanderne på højrefløjen er, og hvor lidt magt Barack Obama har over landets endelige politik.

Næsten hvad som helst, han kommer op med, der minder om udgifter vil formentlig blive skudt i sænk af flertallet i repræsentanternes Hus. Kan Obama sætte beskæftigelsen i gang øges hans chancer for genvalg.

Planen

Præsidentens opgave er at forsøge at inspirere kongressen og kæmpe for sine ideer. Hans økonomiske råd og en stribe eksperter forsøger trods modstanden at komme op med indgreb, der kan få hjulene i gang i amerikansk økonomi.

At skabe mange flere arbejdspladser vil både hjælpe økonomien og Obamas chancer for at blive genvalgt. Så mens præsidenten er på bustur for at fortælle, at han har stabiliseret landets økonomiske krise, tygger rådgiverne på alternativer.

Indtil videre ved man så meget, at præsidenten vil forsøge at skaffe 165 milliarder kroner til at bygge veje, broer og havne for. USAs infrastruktur er i forvejen i horribel stand og trænger til reparation.

Patenterne

Herudover vil han forbedre patentsystemet, så erhvervslivet har lettere ved at udvikle nye produkter. At Google i går indgik en købsaftale med Motorola om deres mobilafdeling for mange milliarder dollars drejede sig om at få fingre i patenter.

Google havde nemlig tabt kampen om titusinder af patenter fra et kollapset teleselskab til Microsoft og Apple. Google har også købt et væld af patenter fra IBM for en formue.

Udvikling i højteknologi, speciel mobiltelefoni, drejer sig om at eje patenter, som konkurrenterne så ikke får lov at bruge. Præsidenten har dog ingen planer om at smide penge bag sin patentløsning.

Handelsaftaler

I flere år har USA haft tre handelsaftaler med hængende i kongressen til vedtagelse. Landene, som skal købe flere varer fra USA, når og hvis aftalerne indgås, er Colombia, Sydkorea og Panama.

Hver især er landenes økonomier ikke så store, at de kan trække meget mere end de allerede gør, påstår kritikere. Andre påpeger, at disse handelsaftaler er destruktive for den økonomiske struktur i andre lande.

Endelig så var Barack Obama en stejl modstander af disse aftaler i 2008, da han skulle vælges. Nu vil han have aftalerne vedtaget for at øge eksporten.

Skatterne

Hvis der er noget, som kan skabe indkomster til at arbejde med, er det skatter. Men den går nok ikke, kampen om besparelser taget i betragtning. Til gengæld kan Obama forlænge eller yderligere lette skat på de virksomheder, der betaler løn til andre.

Det reducerer samtidig statens indkomster og øger underskuddet.

Endelig er der den indlysende plan, at USA kunne låne flere penge til at sætte ting i gang for, herunder offentlige arbejder. Lige nu er rentesatserne så lave, at det er nærmest gratis. Men vil kongressen gå med til at låne flere penge? Næppe.

Alle steder i amerikansk økonomi er der problemer. Husejere skylder ofte mere væk i prioritetslån, end huset er værd. En plan kunne være at gøre re-finansiering lettere og lette byrder for dele af befolkningen.

Hvor er visionerne?

Barack Obama er ufrivilligt, men ikke uden egen skyld, bragt i en situation, hvor han slet ikke ses som den visionære politiker, der lovede forandring i 2008. Han tændte befolkningens drømme om en bedre samfund.

Han er selvfølgelig medansvarlig for at vælgerne hoppede til højre. Paradokset er, at manden faktisk har fået gennemført et par store ting som reform af sundhedsforsikringen. Mange er blot imod den slags.

Præsidentens støtte i befolkningen er i henhold til Gallup faldet til 39 procent. Det er hans hidtil laveste måling. Så kandidat Obama savner en stor ny plan for det amerikanske samfund, som han kan blive genvalgt på.

Analytikere har dog længe fastholdt, at han kan og vil skyde skylden for de manglende arbejdspladser på republikanerne, hvis og når de skyder hans nye ideer ned. Det hjælper dog ikke på arbejdsløsheden.