Kina køber hver eneste dag et par milliarder amerikanske dollars for at holde værdien af USA penge højere, end den burde være. Få Kina til at stoppe eller tving dollarkursen ned, og der opstår en masse nye job i USA.
Hvis USA banker sin valutakurs 10-20 procent ned til et rimeligt niveau over for Kinas renminbi opstår der 1-3 millioner nye job, skriver USA tidligere vicefinansminister i en kommentar i New York Times.
Hverken Barack Obama eller hans forgænger, George W. Bush, har turdet, mener C. Fred Bergsten.
Valutakamp
USA har i adskillige år haft et massivt underskud på sin handelsbalance, fordi især Kina holder sin valuta nede på et unaturligt lavt niveau. Nationalbanken i Kina har flere gange i år efter internationalt pres ladet valutaen stige, men det er ikke nok.
En del af det kinesiske eksporteventyr og den høje økonomiske vækst skyldes valutakursen for renminbi, der på et lavt niveau støtter eksport og gør varer billigere ude i verden.
Som andre rige lande er der hos forbrugerne opstået en afhængighed af billige kinesiske og andre asiatiske varer.
Handelsunderskuddet i USA er på 600 milliarder dollars svarende til fire procent af landets økonomi. Fjernes hele denne uligevægt påstår C. Fred Bergsten med udgangspunkt i handelsministeriets tal, at der vil opstå 3-4 millioner job i USA som følge af bedre handelsbetingelser – også i Kina.
[pagebreak]Handel i fokus
Den tidligere vicefinansminister i perioden 1977-81, der er i dag er leder af en international økonomisk tænketank, overser naturligvis ikke sygdomme i amerikansk økonomi som superlave renter, det syge husmarked, spekulationsbobler, hæmningsløse forbrugerlån, stats-underskud og bedre regler for alt muligt.
Barack Obama ser det som et af sine mål at fordoble amerikansk eksport over de kommende fem år, men han gør ikke noget effektivt ved det, og i øvrigt er det alt for uambitiøst, mener finansmanden.
Han påstår, at valutakamp slet ikke er umuligt. Det er gjort før. I 1985 var USAs handelsproblem Japan og Tyskland, og dengang forhandlede den daværende finansminister en justerende sænkning af dollarens værdi for at få orden i handelsforholdene.
Handelskamp
Bergsten mener, at USA bør indstævne Kina og andre asiatiske lande for kursmanipulation. Det kaldes i de kredse for illegal konkurrence og kan medføre restriktioner i form af lovlige indgreb overfor kinesisk eksport til USA. Det hedder handelskrig.
Nu er det ikke fordi USA har så mange forbrugsvarer, som kan konkurrere med asiatiske. Et eksempel er, at næsten al amerikansk elektronik produceret i Kina, Taiwan og andre fjerne lande med billig arbejdskraft.
Hele 80 procent af amerikansk økonomi er bygget over services, og dem er der brug for ude i verden. Handelsunderskuddet på 600 milliarder dækker over importoverskud af varer for 750 milliarder dollars og eksportoverskud af services på 150 milliarder.
Der er tale om innovation, underholdning, sagførervirksomhed, intellektuelle varer, arkitektur, viden, flyvemaskiner, farmaceutiske produkter og så videre. Det er denne form for varer, USA kan eksportere mange flere af.
Hvis USA samtidig stoppede for statsaccepteret tyveri af amerikansk viden i form af kopivarer, ville det gøre godt i kassen, skriver Bergsten. Endelig mener han, at der bør indgås flere frihandelsaftaler eksempelvis en aftale med Sydkorea, der sidder fast i kongressens politiske proces.
USA kan med rette gennemføre en exportstrategi, fordi landet nu i 30 år har kørt med underskud og er blevet verdens største skyldner. USA har indpasset sig under andre lande behov for vækst gennem eksport.
Bergsten opfordrer til et angreb på handelsunderskuddet for at undgå fallit og få væksten i gang med mange nye job.
Dan Larsen er Avisen.dk's USA-ekspert. Han har i en årrække været USA-korrespondent for danske medier. I den kommende tid vil han følge USA med særlig vægt på fagbevægelsen og valget i 2012.