Udgør et drab på en enkelt tegner en risiko for hele statens sikkerhed?
Det svære spørgsmål har været genstand for heftig debat, siden Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Integrationsministeriet besluttede at udvise to tunesere for planer om at myrde JP-tegneren Kurt Westergaard.
Men onsdag slog Højesteret fast, at en sådan handling ville være at sammenligne med en terrorhandling til fare for hele staten.
Det skete samme dag, som Højesteret besluttede at underkende Københavns Byrets beslutning om at holde de to tunesere fængslet.
- Muhammed-tegningerne og debatten om dem har affødt reaktioner verden over, herunder angreb på danske statslige institutioner. Højesteret finder, at drab på en person for at have tegnet en af disse tegninger må anses for et forsøg på at skræmme befolkningen, begrænse ytringsfriheden og hindre den offentlige debat, skriver Højesteret i kendelsen.
- På denne baggrund kan en person, der planlægger et sådant drab, med rette anses for en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens § 25, nr. 1, og § 45 b, stk. 1, skriver domstolen.
Kritik fra eksperter
Flere eksperter har ellers kritiseret Integrationsministeriet, Jutitsministeriet og PET for at være på glatis, når man udviste de to tunesere for planer om at myrde en enkelt person med henvisning til Udlændingelovens paragraf 45 b, der handler om hensynet til rigets sikkerhed.
Den slags er jo slet ikke terror, men udgør kun en fare for en enkeltperson, lød kritikken.
Men det argument afviser Højesteret altså.
Højesterets beslutning om at underkende byrettens dom betyder, at de to tunesere får endnu en chance for at slippe for fængsel. Højesteret kræver nemlig, at PET fremlægger faste beviser i byretten for de to tuneseres påståede mordplaner, før de kan fængsles.
For at undgå stødende kommentarer er det ikke længere muligt at tilføje kommentarer til denne artikel.
Mvh. redaktionen, Avisen.dk