Firmaet bag butikskæden Tiger, Zebra, trækker nogle hjerteformede stegepander tilbage fra Tiger-butikker over hele landet. Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Tilbagetrækningen sker, efter at virksomheden har konstateret, at belægningen i stegepanderne løsner sig, når man steger ved høje temperaturer.
Der er derfor risiko for at få stykker af belægningen blandet i maden, der tilberedes i panden.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere panden tilbage til den Tiger-butik, hvor panden er købt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.