I syv år har en HIV-smittet dansker ikke haft virus i blodet.
Virussen har været væk, siden han på Aarhus Universitetshospital fik en forsøgsbehandling, der med antistoffer stimulerer kroppens eget immunforsvar - såkaldt immunterapi, skriver Videnskab.dk.
Manden er et sjældent tilfælde, og nyheden deles i et nyt studie netop offentliggjort i Nature.
Selvom der er begyndende tegn på, at den eksperimentelle behandling kan slå HIV-virussen ned, er der fortsat meget arbejde, før den virker på alle, siger en af forskerne bag, Ole Schmeltz Søgaard:
– Det virker kun på én ud af ti patienter, der har været med i forskellige forsøg rundt omkring i verden, siger professor Ole Schmeltz Søgaard på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin.
– Succesraten skal selvfølgelig være højere og dokumenteres over lang tid, før behandlingen kan blive godkendt, og alle folk, der lever med HIV, kan få den.
Immunterapi er dog så lovende mod HIV, at behandlingen får opmærksomhed i en særudgave af Nature på verdens AIDS-dag den 1. december.
Tre danske patienter fremhæves i Nature-studiet.
I det danske forsøg fik tre af forsøgsdeltagerme god effekt af behandlingen. I forsøg fra andre lande har behandlingen virket på seks øvrige patienter.
I det nye studie finder forskerne tegn på, at de i alt ni patienter har et særligt stærkt immunforsvar. Det kan være årsagen til, at de, i modsætning til de fleste andre, har gavn af den eksperimentelle immunterapi.
I Danmark får patienter HIV-medicin, som kan holde virussen i ro, så patienterne ikke bliver syge og smitter andre, men medicinen skal tages dagligt resten af livet.
Forskere har i flere år forsøgt at slå virus helt ned med immunterapi, der kun skal gives en gang. I få tilfælde lykkes det, for for eksempel de ni patienter,.
Hos nogle af de ni har virussen været væk i nogle år og er så blusset op igen. Andre har stadig ikke virus i kroppen - blandt andet en af dem, der var med i Aarhus-forsøget.
I det nye studie har forskerne undersøgt, om der er noget særligt ved de ni patienters immunsystem, der gør, at de i modsætning til de fleste andre forsøgsdeltagere har god effekt af at blive behandlet med antistoffer.
De ni patienter har tilsyneladende nogle særligt stærke dræberceller - såkaldte CD8-T-celler.
Det er immunceller, der normalt genkender og slår virus, bakterier og andre fremmede mikroorganismer ihjel, når de er trængt ind i kroppen.
Hvis man er smittet med HIV, fungerer CD8-T-cellerne ikke ordentligt. Det skyldes blandt andet, at virussen ødelægger en anden type celler, som T-cellerne er afhængige af for at udføre deres mission.
– De ni patienter, der har haft gavn af antistofbehandlingen, har tilsyneladende nogle særligt fleksible CD8-T-celler, som reagerer mere på virus, siger Ole Schmeltz Søgaard, der er medforfatter på studiet.
Men man kan ikke kalde den danske mand, der har været HIV-fri i syv år, for rask eller kureret.
– Vi kan ikke være sikre på, om virussen vender tilbage, som det er sket for de øvrige patienter efter færre år, siger Ole Schmeltz Søgaard.
Immunterapi er et af fremskridtene i arbejdet med at udvikle en kur mod HIV.