I disse dage er det fire år siden, amerikanerne invaderede Irak og præsident Bush blot et par måneder senere stod på et hangarskib og erklærede sejr over Saddam Hussein og hans styrker.

Et halvt år efter sejrsscenen sad to producere i Hollywood og forsøgte at sammensætte et pilotafsnit til en serie, der egentlig skulle være en kultserie for de få, men endte med at blive en verdensomspændende succes.

Virkelighedens Irak-temaer bevægede sig hurtigt ind mellem linjerne i Lost : en civilisation, der skal bygges op og et møde med en fremmed kultur, der - i hvert fald på overfladen - opfører sig aldeles barbarisk.

»Den krig, der i virkeligheden er mere interessant for os, er den tvetydige krig, der foregår i øjeblikket. Som amerikanere ved vi, at der er et land, der hedder Irak, og at vi har tropper der, der skal bevare en eller anden form for fred, men vi er sådan set ikke i krig med Irak. Det er ligesom hele denne luftige Krig mod terror . Hvem er fjenden, de ’andre’, og mon de angriber os,« siger producer og forfatter Damon Lindelof.

Os og dem

Usædvanligt for en amerikansk tv-serie blev en iraker skrevet på rollelisten - dog spillet af en inder, fordi »han var den bedste til rollen,« som Lindelof siger.

»Det var interessant at introducere en rolle, der til at begynde med opførte sig meget heroisk og hurtigt blev vellidt – for dernæst at afsløre, at han var tidligere medlem af Republikanergarden (Saddam Husseins hær, red.). Det var ment som en politisk kommentar. Hvad du ser, er ikke altid hvad du får,« siger han.

»Men samtidig er hele temaet også, hvordan personerne er blevet, som de er. Ligger det i deres natur, eller er der andre, der har fucket dem op? Forsøger de i virkeligheden at få syndsforladelse for andres fejl? Har vi en fri vilje, eller er vi på vej ud ad en sti, vi ikke har kontrol over.«

I Lost møder de strandede helte snart øens parallelsamfund bestående af The Others , de ukendte fremmede, som ingen rigtig ved noget om. Kampen mellem de to civilisationer vil blive det helt store tema i sæson tre, fortæller forfatteren.

»Alle mennesker har en tendens til at se på fremmede mennesker og deres kultur med en vis portion frygt og fordømmelse. Tanken om at prøve at forstå mennesker, man egentlig er imod, er interessant. Vi vil skabe en bestemt ramme om ’The Others’ og bygge en forventning op om, at de er de onde. Men så, efterhånden som vi lærer dem og deres verden at kende, vil vi opdage, at det er meget mere komplekst end som så.«

Gode og onde

Men seerens viden om The Others bliver der også sat et stort spørgsmålstegn ved de overlevendes heltestatus. I de første to sæsoner dræber ’The Others’ én person, mens de overlevende dræber syv eller otte af The Others .

»Det er så nemt at sige, at de er vanvittige, dem, der spænder en bombe rundt om livet. Men når du ser det fra deres synsvinkel, spørger man sig selv ’er de vanvittige?’ Den modsætning er for alvor ved at synke ind i amerikanernes bevidsthed nu,« siger Lindelof.