I de seneste 24 timer har medierne svømmet over i de sædvanlige billeder af bål i gaden og stenkastende unge, mens politikerne har stået i kø ved håndvaskene for at vaske hænder. Mens jeg gnider den sidste tåregas ud af øjnene, tænker jeg på, at dette her handler om meget mere end et ungdomshus.

Det handler om, at vi efterhånden er rigtig mange forskellige mennesker, der gerne vil leve i et Danmark, hvor minoriteter – hvad enten det er rygere, overvægtige eller christianitter – ikke bliver jordet. Hvor børn, gamle og åndssvage ikke bliver omsorgssvigtet, hvor der er plads til alle, selvom de ikke har halvanden million i friværdi i banken, hvor politiet ikke bare bliver misbrugt som skraldemænd for at forsvare den hellige private ejendomsret.

Vi er mange, der er trætte af Irak-krige, spin, løgn, kontrol og mistænkeliggørelse. Vi længes mod et nyt og bedre Danmark. Et Danmark, der beskytter sine børn, sine unge og sine gamle. Et Danmark, hvor mennesker og personlig frihed sættes over pengetankegang, forbrug og stive love. Et Danmark med højt til loftet og plads til mangfoldighed. Det er det, kampen handler om. Det er ikke kun ungdomshusets, men hele Danmarks kamp. Og den er i gang.