Københavns nye ’Helbredspatrulje’ er en hjælp til en stor gruppe isolerede indvandrerkvinder, der uden patruljens hjælp aldrig ville komme ud på arbejdsmarkedet. Og ikke, som formand for integrationsrådet Khalid Alsubeihi skriver i Nyhedsavisen 30. januar, en diskriminerende mistænkeliggørelse af indvandrerkvinderne. I øvrigt har Integrationsrådet haft vores samlede integrationspakke til høring – Helbredspatruljen er en udmøntning af denne

Til kvindernes bedste

At Helbredspatruljen kun skal opsøge indvandrerkvinder, har intet med diskrimination af gøre. Det er, fordi vores indvandrerkonsulenter kan registrere, at op imod 1.000 indvandrerkvinder er sygemeldte kontanthjælpsmodtagere. Og det er en langt større andel sygemeldte end for resten af befolkningen. Desuden viser et pilotprojekt med en lignende helbredspatrulje i Odense, at det faktisk lykkedes at få tre ud af fire sygemeldte indvandrerkvinder i arbejde. Til kvindernes bedste, vel at mærke – de får nye livsmuligheder.

Føler sig isolerede

For modsat tidligere tider, så mener jeg ikke længere, at det er respekt for indvandrerkvinder at lade dem være i fred.

En undersøgelse fra sidste forår viser, at mange af disse kvinder faktisk føler sig isolerede og hellere vil ud på arbejdsmarkedet end at gå passivt i deres hjem. Det er præcis, hvad jeg kalder ’blød kynisme’ – at lade kvinderne være i fred, hvilket kommunal praksis desværre har været præget af i alt for mange år. Den praksis kalder jeg at lade sygemeldte indvandrerkvinder sejle deres egen sø.

I stedet gør København noget ekstraordinært for denne gruppe, og det burde alle sætte pris på.