På sofabordet ligger et par laminerede billeder af en halvvoksen schæferhvalp.
- Det er så Freja, fortæller Tine Poulsen.
Freja skulle have været 25-årige Tine Poulsens servicehund. Tine er spastiker og sidder i kørestol. For lidt over tre år siden besluttede hun, at hun gerne ville have en servicehund, der kunne hjælpe hende i hverdagen. Servicehunde er uddannet til at hjælpe personer med fysiske handicaps med at samle ting op, hente telefon, åbne døre og meget andet.
- Når man har en hund, så ser folk den frem for ens handicap. Man er pludselig ikke mere pigen i kørestolen, men i stedet pigen med servicehunden. Man har én, man er ansvarlig for, som gør, at man har noget at stå op til om morgenen, forklarer Tine Poulsen.
Hun gik derfor på nettet og stødte der på Servicehundeclubben, der uddanner hunde til handicappede, og kontaktede formanden Gitta Christensen. Hun forklarede, at der højst ville gå to år, fra at man fandt en egnet hundehvalp, til den var færdigtrænet.
Schæferhvalpen Freja blev født i slutningen af juli 2004. Da den var to måneder gammel, kom Gitta Christensen på besøg hos Tine Poulsen med hvalpen, og den 25-årige kvinde blev vildt begejstret.
- Freja var en rigtig sød guldklump med kæmpestore poter, fortæller hun lidt vemodigt.
Gitta Christensen lovede under besøget, at hun jævnligt ville informere Tina Poulsen om hendes kommende servicehunds udvikling.
- Men Gitta kontaktede mig aldrig, så jeg ringede og mailede, men fik nærmest aldrig svar, men jeg fik da at vide, at nu havde Freja lært at sidde og ligge pænt, siger Tine Poulsen.
Da Tine efter et år kom til hvalpedag hos Gitta, der også driver en kennel med belgiske hyrdehunde, fik hun et chok, da hun så sin schæferhund.
- Hunden var snotforvirret og kunne hverken ligge eller sidde på kommando. Gitta undskyldte sig med, at hunden skulle have lov til at være hvalp det første år, men tidligere havde hun jo sagt, at det var nemmest at lære hunden op, når den var lille, og i telefonen havde hun jo også fortalt, at hunden kunne både det ene og det andet, forklarer Tina Poulsen, der begyndte at blive bekymret for, om hunden nogensinde ville kunne bruges som servicehund. Gitta Christensen lovede igen at kontakte den handicappede pige, når der var sket noget nyt, men igen hørte Tine Poulsen aldrig fra hundetræneren.
Hun begyndte derfor at ringe rundt til andre servicehundeforeninger og fik fortalt historier, der ikke gjorde hende mere rolig. Hun talte blandt andet med en anden handicappet kvinde ved navn Jane Brohus, der havde ventet i ti måneder på, at Gitta Christensen skulle finde en egnet hvalp til hende.
- Jeg begyndte så selv at kontakte Gitta og fik serveret den ene undskyldning efter den anden, fortæller Tine Poulsen.
Efter to år med den ene bortforklaring efter den anden krævede Tine Poulsen at se sin kommende servicehund, og hun aftaler en dag med Gitta Christensen, hvor hun kan få lov til at besøge Freja. Hun rejser derfor fra København til Skørping for blot at få den besked, at hunden er ved dyrlægen, og at hun først kan se den tre dage senere. Det ender derfor med, at den 25-årige handicappede kvinde må overnatte tre dage på et vandrehjem, inden hun kan få lov til at se sin hund.
Tine Poulsen fortæller at Freja under besøget virkede meget forvirret og usikker.
- Og så fik jeg at vide, at jeg ikke kunne få hunden med hjem, fordi den havde problemer med ørene og skulle opereres, hvilket gjorde mig dybt ulykkelig, beretter Tine Poulsen.
Efter endnu en aflyst træningssession beslutter Tine Poulsen at tage to hundetrænere med op for at bedømme hunden, men Gitta Christensen nægter at vise hunden frem for de to trænere.
- Da vidste jeg, at jeg var nødt til at sige nej til hunden, men jeg bildte Gitta Christensen ind, at jeg stolede på hende og sendte de to hundetrænere væk, så jeg kunne se Freja en sidste gang, beretter Tine Poulsen.
Næste dag ringede Tine Poulsens mor til Gitta Christensen for at fortælle hende, at Tine ikke ville have hunden, og at de 2800 kroner, hun havde betalt, skulle refunderes.
Her knap fire måneder efter har Tine Poulsen stadig ikke fået sine penge tilbage.