Sæsonen for vaskeægte skræk og uhygge - halloween - nærmer sig med hastige skridt.
Og har du let ved at blive fascineret af gyset - også når kalenderen ikke skriver 31. oktober - er du langtfra den eneste.
Sådan lyder det fra forfatter og horrorforsker Mathias Clasen, der er med til at lede forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet. - Det overrasker mange, at gyset tiltaler de fleste. Og det bliver faktisk endnu mere slående, hvis man breder begrebet ud og ikke bare taler om gys, men også om rekreativ frygt, siger han.
Sidstnævnte dækker over, at vi opsøger diverse aktiviteter, hvor vi skal opleve frygten for sjovs skyld.
Det kan for eksempel være, at vi kaster os ud i ekstremsport, prøver en rutsjebane eller ser true crime, forklarer Mathias Clasen.
Når vi netop drages af frygten og gyset, kan årsagen være, at vi indirekte ønsker at forberede os på virkelighedens skræmmende oplevelser.
- Det virker lidt paradoksalt, fordi vi er vant til at tænke på negative følelser som for eksempel frygt, angst og skræk, som noget vi skal holde os fra. Men jeg tror, at det skyldes, at vi er biologisk indrettet til at finde en nydelse i at lege med frygt, fordi det kan være en vigtig læringsmekanisme.
- Så vi bliver klogere på os selv. Vi lærer noget om vores egne reaktioner - om vores grænser, og vi udfordrer dem. Og vi lærer noget om, hvordan vi kan håndtere frygt, angst og skræk, siger horrorforskeren.
Større robusthed blandt horror-fans
Vi skal dog ikke tage læringsprocessen for bogstaveligt, men som at den foregår på flere niveauer, understreger Mathias Clasen.
- Det giver ikke mening at sige, at vi bliver bedre til at møde spøgelser, fordi vi ser en spøgelsesfilm. Men derimod er det, vi lærer, mere abstrakt, siger han og fortsætter:
- Det er i forhold til, hvordan vi håndterer følelsen af ubehag. Altså: "Hvordan undgår jeg at gå fuldstændig i panik, hvis jeg er alene i vaskekælderen, og jeg hører en mærkelig puslen?". Det ved jeg, hvis jeg har øvet mig ved at se en gyserfilm og prøvet at regulere min egen frygt der.
Et andet eksempel på, at vi måske kan lære noget fra uhyggen, er covid-19-pandemien.
Her viste et dansk-amerikansk studie fra den første nedlukning i 2020, at horrorfans og folk, der kunne lide at se overlevelsesfilm, havde en større psykologisk robusthed i forhold til at håndtere angst og stress.
Derudover følte de sig bedre forberedte på pandemien, forklarer Mathias Clasen, der var en del af forskergruppen.
- Der var hverken zombier eller rumvæsen-invasioner under corona, men verden mindede pludselig om noget, vi havde set i film. De første gange, hvor man kørte ud til testcentrene, var gaderne helt øde. På den ene side var det fuldstændig vildt, men på den anden side havde vi jo set lignende før i science fiction-film.
- Så jeg tror, at vi har brug for skrækfortællinger til at håndtere en verden, som nogle gange er skræmmende. Og det blev så ekstremt tydeligt under pandemien, siger han.
/ritzau fokus/
Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus