Hajer vækker sjældent meget sympati hos os, med deres grusomme tandsæt og listende svømmestil.
Men måske skal vi snart vænne os til at se både dem og deres slægtninge, rokkerne, i roller som ofre, skriver Videnskab.dk.
Det indikerer et nyt studie, der har vurderet et stort fald i den globale haj- og rokke-bestand hen over de seneste årtier.
Da hajer og rokker er vigtige dele af mange af havets økosystemer, bør sådan et fald tages alvorligt, advarer forskerne, der opfordrer til restriktioner på fiskeri af de truede dyr.
Studiet bygger på to databaser, hvori havlevende haj- og rokke-arters population og risiko for udryddelse er blevet estimeret.
På baggrund af det regner forskerne sig frem til, at bestandene er faldet med 71 procent fra 1970 til 2018, og bestandene vurderes at falde med 18,2 procent per årti.
I samme periode kan forskerne se en 18-dobling i brugen af fiskeri-grej og -teknikker, der bruges til at fange de store havrovdyr.
Også rokkerne forsvinder fra havene. (Foto: Unsplash)
Beregningerne er lavet ved at måle på skiftene i de enkelte arters status i de to databaser siden 1970.
- Hele undersøgelsen er altså udført på en ret indirekte måde, men man skal også huske, at globale og især hav-bestande er svære at undersøge direkte, forklarer Peter Rask Møller til Videnskab.dk.
Han er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum og har læst studiet igennem. Han understreger, at grundlaget er solidt og omfattende:
- Det bygger på en massiv data-undersøgelse, så det svarer lidt til haj-forskernes svar på økonomernes finansielle indeks.
Resultaterne giver dog også håb.
Undersøgelsen viser nemlig også, at nogle mere udsatte arter, som hvidhajen og sildehajen, nu klarer sig bedre.
- Det er ikke tilfældigt, da det netop er hos disse arter, man har indført konkrete fiskeri-restriktioner, forklarer Peter Rask Møller.
På baggrund af studiet anbefaler forskerne derfor, at navnlig IUCN's videnskabsbaserede Red List bruges som en guide til, hvordan haj- og rokkefiskeri skal reguleres, især i områder hvor det er svært at måle bestandene præcist.
Specifikt foreslår forskerne politiske ændringer, der skal forhindre, at truede arter bliver fanget sammen med andre fisk, ved at forbyde fiskeri på steder, hvor de forekommer hyppigt.
Derudover bør loven også begrænse brugen af udstyr, der er for velegnet til fangst af arterne, og påbyde fiskere at smide dem forsvarligt tilbage i havet, hvis de skulle ende på krogen.
At faldet på 41 procent i de atlantiske bestande er sket alene siden 1970, tager Peter Rask Møller som et kald på handling:
Det er jo sket i løbet af min levetid, så når studiet også viser, at vi kan gøre en forskel, er der ikke andet for end at sætte restriktioner ind, siger han til Videnskab.dk.