Tre historier viser, hvor stor en trussel de værste islamister er mod vores samfund.

Naser Khader måtte onsdag flygte fra truende unge med arabisk baggrund, da han skulle holde foredrag i Nordsjælland. En al-Qaeda-hjemmeside har held til aktivt at hverve potentielle selvmordsbombere i Danmark. En svensk tegner trues på livet af islamister, fordi han har tegnet profeten Muhammed som hund.

Fælles for dem alle er, at det er de militante islamister i vores del af verden og i de muslimske lande, som med deres rædsomme og hadefulde retorik opildner herboende muslimer, typisk unge udstødte, til at true og sommetider endda slå ihjel. Det er samfundets opgave, som statsminister Anders Fogh Rasmussen netop klogt har formuleret det, at bekæmpe disse islamister – og vi skal slå dem med demokratiets og ytringsfrihedens sværd.

Vi skal imidlertid også hænge islamisterne til tørre. Hver gang en af tosserne kommer med en verbal opmuntring til had, skal vi udstille islamisten. Vi må også kræve, at almindelige muslimske ledere tydeligt og hver eneste gang lægger afstand til islamisterne. Imamer, debattører og for den sags skyld politikere som Asmaa Abdol-Hamid bør aldrig nøjes med at forstå og forklare – sommetider skal de altså også sige fra.