Forskellen på Socialdemokraternes modstand mod forældrepålæg før valget i 2011 og regeringens nuværende positive holdning kan måske forklares med uvidenhed om, hvad et forældrepålæg rent faktisk betyder.
Sådan lyder det fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), nu da regeringen går ind for øget brug af tiltaget, hvor kommunen kan trække forældre i offentlige ydelser, hvis børnene skulker fra skole eller bryder loven.
- Jeg er ikke sikker på, at jeg altid har vidst præcis, at et forældrepålæg ikke behøvede at betyde, at man skar i folks ydelser. Jeg har måske også selv haft en opfattelse af, at det var at tage penge fra folk, siger Karen Hækkerup til Ritzau.
Socialministeren henviser til Mette Frederiksen (S), der før folketingsvalget i 2011 tordnede mod den slags sanktioner med spørgsmålet: "Tror man virkelig på, at folk bliver bedre forældre af at have færre penge".
Dengang krævede Dansk Folkeparti øget brug af forældrepålæg. Men både Socialdemokraterne og SF varslede i dagbladet Information, at de ville afskaffe den slags sanktioner, hvis de vandt valget.
Men forskellen i holdningen kan ligge i selve konsekvensen af et forældrepålæg, mener Karen Hækkerup.
Et forældrepålæg betyder ifølge ministeren, at man indgår en kontrakt med forældre, hvor børnene er på et kriminelt sidespor eller på vej derud. Bryder forældrene kontrakten, kan kommunerne vælge at trække i familiens børneydelse.
- Det handler ikke om, at forældrene skal blive fattige. Det handler om, at vi giver dem nogle redskaber, der sørger for, at de hjælper deres børn. Derfor går regeringen ind for øget brug af forældrepålæg, siger ministeren.
Ifølge en Rambøll-rapport har 26 ud af 85 kommuner brugt forældrepålægget mellem en og tre gange hver, skriver Berlingske.
/ritzau/