Nutidens lektieform i gymnasiet, hvor unge slæber bøgerne op på bordet af pligt, skal ændres. Det går nemlig ud over indlæringsevnen. I stedet skal eleverne lave hjemmearbejde, som de virkelig har lyst til og kan se en mening med.

Det er en af konklusionerne i Danmarks første ph.d.-afhandling om effekten af lektielæsning i gymnasiet, som Flemming B. Olsen fra Syddansk Universitet er ved at afslutte.

Gå på gaden

»Lektierne skal ses ind i en sammenhæng, så eleverne kan se en mening med dem. For eksempel ved at få til opgave at gå på gaden og tale med folk om et emne, der interesserer eleven. Eller ved at inddrage fritidsinteresser og ting, som man er dygtig til,« forklarer forskeren.

Han mener dog ikke, at man skal afskaffe lektier, men at det er vigtigt, at eleverne har mere indflydelse på, hvad der foregår i undervisningen.

»Måske vil det også løsne op for nogle af skænderierne med forældrene. For hvis de unge har lektier for, som de er motiverede til at lave, ville forældrene sandsynligvis ikke skulle blande sig i, om de får dem lavet,« siger Flemming B. Olsen, der også advarer om, at den nuværende lektieform kan gøre eleverne skoletrætte, så de mister deres engagement i skolen.

Mere tid på lektier

Lars Ulriksen, der er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, er enig. Han forsker blandt andet i gymnasieelevers oplevelse af at gå i skole.

»Diskussionen om, at lektier skal give mening, er værd at holde fast i, fordi eleverne lettere vil få slået hul på at få lavet lektier, end hvis det bare er noget, som de har fået pålagt. Men jeg tror ikke, at alle lektier kan løses ved at spørge, hvad eleverne har lyst til at lave,« siger Lars Ulriksen og forklarer videre:

»Der er nogle rammer for, hvad eleverne bare skal lære, som er fastsat udefra. Men det er vigtigt, at lærerne er opmærksomme på, om eleverne forstår, hvad de skal bruge lektierne til.«