Hvis man er gymnasieelev i Tønder i Sønderjylland, er udsigten til at opnå lægestudiets skyhøje snit en endnu større udfordring, end hvis man bor på Christianshavn i København.
I sommer var op mod halvdelen af alle optagne på dyrlægestudiet og en fjerdel på lægestudiet svenskere. De svenske gymnasieelever fik nemlig automatisk højere eksamenssnit med indførelsen af et pointsystem, der skulle belønne flittige studerende, som valgte et ekstra højniveaufag.
Derfor har regeringen nu valgt at ændre på denne pointregel i forhold til de udenlandske studerende, men det løser ikke hele problemet ved pointsystemet, mener Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Pointsystemet, der betyder at snittet fra studentereksamen kan hæves, hvis man har taget et ekstra højniveaufag, giver ifølge uddannelsespolitisk ordfører Mads Svaneklink også problemer for unge gymnasieelever i landets yderområder.
»Pointsystemet forudsætter, at tilpas mange højniveaufag udbydes på det gymnasium, man går på. Og hvis man går på et lille gymnasium i Sønderjylland, er der altså ofte langt færre højniveaufag at vælge mellem. For hvis kun tre studerende har valgt et fag, bliver det jo ikke oprettet,« siger Mads Svaneklink.
Han er meget tilfreds med regeringens nye tiltag for at undgå uretfærdige fordele for svenske og norske studerende, som de seneste år har optaget en stor del af pladserne på de mest populære universitetsuddannelser, men han mener, at der er brug for større ændringer.
»Som det er nu, kunne man også sagtens forestille sig, at folk begyndte at vælge højniveaufag efter, hvad der er tilgængeligt, så de får ekstra point på studentereksamens snit, fremfor de fag, der er mest gavnlige for deres videre uddannelse. Det er uheldigt for alle, både universiteterne og de studerende.«
Uddannelsespolitisk ordfører Christine Antorini (S) er enig i, at der er problemer med systemet, som det fungerer nu.
»Det er helt klart, at der kan opstå problemer med, at eleverne på de små gymnasier har ulige vilkår i jagten på gode karakterer, som regeringen ikke har taget højde for i planerne for det nye optagelsessystem« siger hun.
DSF mener, at en løsning kunne være at tilbyde gymnasieeleverne et sommerkursus, som gav mulighed for at komme op på højt niveau, eller også skal regeringen indføre et krav om, at der som minimum skal oprettes et vist antal højniveaufag på gymnasierne.
Christine Antorini peger på bedre samarbejde mellem gymnasierne, så de kunne tilbyde højniveaufag til elever fra andre gymnasier.
»Det eneste, der ikke må ske, er, at vi løser problemet ved at nedlægge de små gymnasier. Og så er vi heller ikke interesserede i at fjerne pointsystemet helt, for der skal stadig være en motivation i at tage et ekstra højniveaufag«, siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Helge Sander (V).