Din stemme til kommunalvalget går ikke kun til den, der skal repræsentere dig i byrådet. I de såkaldte konstitueringsforhandlinger foregår der bag lukkede døre en handel med de mest lukrative poster i de kommunalt ejede selskaber.

Det kan være forsynings-, havne- eller trafikselskaber, og spillet om bestyrelsesposter kan flytte både udvalgs- og borgmesterposter på rådhuset, viser en rundspørge foretaget af Politiken.

Det bekymrer tidligere overborgmester i København Ritt Bjerregaard.

- I stedet for at sige, at lokalpolitik er et regulært arbejde, og at vi gerne vil betale for, at vores demokrati fungerer, så bliver det en uskøn kamp om de lønnede poster, der er til rådighed, siger Ritt Bjerregaard, der var overborgmester mellem 2006 og 2010.

Politikens undersøgelse viser, at en af 10 politikere med sidehverv tjener over 100.000 kroner om året på posterne. Rundspørgen er foretaget af Politiken Research blandt 1.169 kommunalpolitikere om sidehvervenes betydning.

Mere end hver tredje af byrådspolitikerne svarer, at fordelingen af sidehverv spiller en stor rolle i forhandlingerne.

Knap halvdelen mener, at sidehvervene spiller "en mindre rolle", mens blot hver tiende svarer, at sidehvervene slet ikke spiller nogen rolle i konstitueringsforhandlingerne.

Ritt Bjerregaard mener, at konstitueringsforhandlingerne på rådhusene rundt om i landet er "uværdige" og "et frygteligt cirkus".

De betalte poster i selskaberne kan være med til at forskubbe magtbalancen i kommunerne, siger kommunalforsker Roger Buch. Det sker eksempelvis, når byrødder fra de stærkeste partier sætter sig på attraktive bestyrelsesposter.

- Hvis borgmesterpartierne og deres støtter kan sikre sig mange fuldtidspolitikere, så står oppositionen fundamentalt svagt og endnu svagere, end de gjorde i forvejen, siger Roger Buch.