Næste gang, du går tur ved standen, så overvej lige en ekstra gang, hvor stort et skatkammer du har lige foran dig: Havet og også stranden bugner af sunde sager, som vi kan fiske og samle selv, men som heldigvis også findes i forretningerne, så vi kan få fornøjelse af dem, selv om vi ikke har mulighed for at tage på stranden.
Fra havet kommer fisk, skaldyr og tang. Og oppe på stranden finder du urter, der kan berige dit sunde køkken – måske på en ny måde. Marianne Mark er naturvejleder i Det Grønne Hus i Køge, og hun har fået havet og strandens sunde skatkammer som lidt af et speciale. Især har hun interesseret sig for strandplanter og har samlet sin viden om dem i bogen Spis Strandurter.
– Urterne på standen er virkelig mineral- og vitaminbomber – fyldt med alt det, vi ellers spiser i pilleform. Tænk på alle de piller, vi kunne spare. Det er derfor, jeg spiser strandurterne, siger hun.
Døjer du med urolige ben? Det kan du gøre ved det
Gå efter urterne nu
På stranden eller i områderne tæt på vælter det op med planter, som de fleste nok ikke skænker mange tanker, men mange af dem er ikke bare brugbare i gryderne derhjemme, de er også supersunde – fyldt med forskellige vitaminer, men især jod og andre mineraler.
– Urter er basiske, og da vi spiser alt for meget, der er syredannende, vil urterne hjælpe på det. Og så er de fyldt med bitterstoffer, som de danner, når solen skinner på dem. De bitterstoffer er bakteriedræbende, siger Marianne Mark.
Fra marts begynder de første urter at dukke op, og selv om man sagtens kan spise dem hele sommerhalvåret, anbefaler Marianne Mark alligevel, at man holder øje med de nye skud fra tidligt forår og sommeren igennem, fordi de spæde skud er milde og særligt lækre. Hvis du ikke selv vil høste, kan nogle af strandens urter og planter købes som kosttilskud.
Her får du tre naturlige veje til en god nats søvn
Find balancen
For de fleste er det sunde fra havet dog noget, vi forbinder med fisk. Du ved godt, at fisk er sundt – og at vi generelt (og måske også du) spiser alt for lidt. Den primære årsag til, at fisk er så godt for os, er de essentielle omega-3-fedtsyrer. Essentielle, fordi vi ikke kan lave dem selv og altså bliver nødt til at spise os til dem.
Vi har brug for omega-3, fordi kroppen har brug for et sundt forhold mellem omega-3 og omega-6, som er en anden essentiel fedtsyre, og som vi generelt får alt for meget af. Når vi får for meget omega-6 og for lidt omega-3 er der ubalance i forholdet mellem de to fedtsyrer, og det kan give os livstilssygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, diabetes, overvægt og også kræft. Men det er bare en lille del af alt det, som forskerne mener, omega-3-fedtsyrerne gør.
I hjernen kan de styrke de elektriske impulser, så alle hjernens netværk fungerer bedre og mest optimalt. Og måske sågar være med til at beskytte mod Alzheimers. Og længere nede i kroppen er omega-3-fedtsyrerne et vigtigt våben mod det, som man mener er en af de ting, der gør os syge og også gamle før tid: kronisk inflammation.
Har man kronisk inflammation, kan det føre til livsstilssygdomme som diabetes, blodpropper og andre hjertekar- sygdomme. Men også f.eks. leddegigt og rynker menes at komme, når kroppen har en blivende betændelsestilstand. Når vi lever uhensigtsmæssigt – enten ved at være udsat for forurening, ved at få for lidt motion, være overvægtig eller ved at spise usundt – forsøger kroppen at begrænse skaderne ved at sætte en betændelsestilstand i gang, der i princippet og i første omgang godt kan hjælpe, men bliver behovet for reparation konstant, får man en »kronisk inflammation«, der i stedet for at hjælpe kroppen, svækker immunforsvaret.
Nordisk kost er ligeså sundt som middelhavskost: Læs mere her
Snup en gang tang
Det er ikke kun for os, at omega- 3 er essentiel – det er det også for fisk. De får de sunde fedtstoffer fra de fisk, de selv spiser, eller fra de alger, som de lever af. Alger og tang har et meget højt indhold af omega- 3-fedtsyrer, så hvis du ikke får spist fisk nok, er det måske tangen, du skal forsøge at få ind i kosten.
Tang er de seneste år blevet mere og mere populært – i første omgang som »indpakning « af makiruller, da sushi vandt frem, men de fleste fiskehandlere har efterhånden også tangsalater, der kan spises som tilbehør til kød eller fisk. Og du kan købe tørret tang i bl.a. helsekostforretninger og hos Matas.
Ud over de store mængder af omega-3-fedtsyrer indeholder tang også mere kalk end mælk, mere jern end spinat, det er spækket med kostfibre, og det har op mod ti gange så mange mineraler end nogle af de planter, vi dyrker på land. Er du ny tangspiser, kan du evt. begynde med wakametang, der minder meget om spinat, men ellers er der et helt hav af forskellige tang-arter, du kan kaste dig over. Prøv eksempelvis søsalat, der kan marineres, dampes eller spises. Eller rørhinde, der er lidt sej i konsistensen, men kan bruges i bagværk eller salater, kombu, der er en asiatisk tangtype, som kan købes tørret, og som kan bruge i f.eks. supper eller salater – enten opblødt eller tør og knust. Blæretang, der kan bruges i en fiskelasagne. Eller søl, der kan brugs i varme retter, men endelig ikke må koge for længe.
Brug også skallen
Rejer, blåmuslinger, krabber, hjertemuslinger og østers er nogle af de skaldyr, du selv kan samle i danske farvande – bl.a. i Vadehavet – ligesom nogle af tang-arterne. Og skaldyr burde for de flestes vedkommende også komme lidt mere på spisebordet. Det er omega-3-rig mad, der samtidig er kalorielet og med et stort proteinindhold, og så byder skaldyr generelt på et højt indhold af selen – et mineral, der virker som en antioxidant og er med til at holde vores immunsystem stærkt. Derudover får du B12-vitamin og zink fra rejerne, jern og jod fra muslingerne, zink og jod fra østers, zink, jod, A-vitamin og E-vitamin fra krabber samt især B12- vitamin fra hummere.
Og der er god grund til at udnytte så meget af skaldyret som overhovedet muligt: Når du koger skallerne fra rejer, hummere og krabber til f.eks. en suppe, får du stoffet glucosamin, der er kendt for at kunne lette ledsmerter.
5 strandurter du selv kan finde:
- Brændenælde. Er propfyldt med jern. – Jeg har selv hævet min blodprocent markant på ingen tid ved at drikke brændenældeudtræk fra friske brændenælder i en periode, siger Marianne Mark. Brændenælde bruges f.eks. i supper, i brøddej og til pesto.
- Salturt. Kan bruges som asparges – både rå eller blancheret. Indeholder bl.a. jern og jod.
- Strandkarse. Er stærk som peberrod og kan bruges som smagsgiver f.eks. i en salat eller i en wasabi til sushien.
- Strandmælde. Kan bruges, som du plejer at bruge spinat. Smager lidt af ærter. Er rig på A-vitamin og C-vitamin.
- Cikorie. Både bladene, rødderne og blomsterne kan spises. Blade og blomster kan kommes i rå i salater, rødderne kan koges eller bages som rodfrugter.