En hidtil ukendt dinosaurart er opdaget i Grønland.
Det skriver mediet Sermitsiaq.
Et international forskerhold har studeret fossiler fundet i 1994 i det østlige Grønland og kan nu konkludere, at de ikke er af arten europæisk plateosaurus, som tidligere antaget.
Den nye art har fået navnet issi saaneq, der betyder kolde knogler på grønlandsk, og opdagelsen er publiceret i tidsskriftet Diversity.
Helt præcist er det to næsten kompletter kranier fundet på halvøen Jameson Land, der er blevet studeret.
Dinosauren er omkring 214 millioner år gammel og var planteæder.
Et af studiets medforfattere, ph.d. Jesper Milán fra Insitut for Geologi og Geografi på Københavns Universitet, fortæller til mediet, at opdagelsen rykker på eksisterende viden om dinosaurernes udbredelse.
- Det betyder, at der meget mere arbejde at gøre, fordi vi har lige pludselig ikke helt styr på, hvordan de udbredte sig. Så der er nogle fund der skal nærstuderes på ny, for at se om vi kan blive klogere på dinosaurernes stamtræ, siger Jesper Milán til Sermitsiaq.
Han fortæller videre, at de undersøgte fossiler "er usædvanligt velbevarede".
De to kranier er lige nu på udstilling i Portugal, men vil herefter sendes tilbage til København, hvor de opbevares.
/ritzau/