At de 27 medlemslande nu står sammen om noget så vigtigt som en fælles fremtidig energipolitik betyder en fornyet tro på, at der er brug for det europæiske fællesskab til at løse de alvorlige udfordringer, der venter os i en nær fremtid.
Her tænker jeg især på den globale opvarmning og de store sociale problemer, som EU står over for. Det er vigtigt ikke at betragte klima- og beskæftigelsespolitik som konkurrenter, men derimod som samspillere. Det er her, vi skal huske hinanden på, hvad vi lovede i Lissabon-strategien. Europa har med sine 20 millioner arbejdsløse brug for flere og bedre arbejdspladser ¿ og hvad er mere nærliggende end at koble behovet for flere job med investeringerne i nye, alternative måder at producere energi på? Med et anslået budget på op mod 1.000 milliarder euro, kan satsningen på vedvarende energi komme til at betyde job til millioner af mennesker i Europa.
Syv millioner nye job
På topmødet talte EU s ledere i rosende vendinger om den europæiske økonomi med en vækstrate på 2,7 procent og syv millioner nye job i de næste par år.
Men spørgsmålet er bare, om vi egentlig gør nok, eller om de økonomiske konjunkturer bare lige nu er i vores favør? Vores mål skal ikke blot være at skaffe flere arbejdspladser, men mindst lige så meget handle om at hjælpe folk til et nyt job i stedet for det gamle, der måske er lagt ud til Indien eller Kina. Som situationen er nu, er der alt for meget usikkerhed og alt for lidt tryghed på det europæiske arbejdsmarked.
Lige nu og her gælder det om at få omsat ordene fra topmødet til praksis. I hvert eneste land i Europa skal der investeres mere i arbejdsmarkedet, uddannelser og ordentlig arbejdsløshedsunderstøttelse. Desværre er investeringerne i bedre forhold på arbejdsmarkedet i Europa siden 2002 faldet ¿ selvom behovet er stærkt stigende.
Hvor skal vi hen?
I 2000 blev Europas ledere i Lissabon enige om, at Europa skal være den mest konkurrencedygtige, dynamiske og vidensdrevne økonomi i verden og være i stand til at sikre en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og en bedre social sammenhængskraft.
De seneste tendenser på de globale og europæiske finansielle markeder udfordrer de kerneværdier, som Lissabon-strategien er bygget på. Vi har brug for langsigtede investeringer, der bidrager til den reale økonomi.
Spørgsmålet er, i hvor høj grad kapitalfondene er i overensstemmelse med og bidrager til en positiv udvikling af de finansielle markeder.
Jeg frygter, at dette ikke er tilfældet. Det er på tide, at kapitalfondene påtager sig et medansvar for på en god måde at medfinansiere fremtidens velfærd i Europa.