Det var i strid med loven om ligebehandling, da en gravid rengøringsassistent blev fyret, fastslår Ligebehandlingsnævnet.
En kvindelig rengøringsassistent blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, da hun som gravid blev fyret i en kommune.
Hun har nemlig fået medhold i en klage til Ligebehandlingsnævnet, der har pålagt kommunen at betale kvinden 210.000 kroner svarende til 10 måneders løn.
Det fremgår af en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.
Den kvindelige rengøringsassistent var blevet ansat i et barselsvikariat på 35 timer om ugen. I mellemtiden blev hun gravid, og det blev aftalt, at hun skulle gå på barsel tre måneder, før vikariatet ophørte.
Fra 35 til 25 timer
Efter at have meddelt, at hun var gravid, lavede kommunen imidlertid om i hendes ugentlige arbejdstid, så hun skulle arbejde 25 timer om ugen i stedet for 35.
Det ville kvinden ikke være med til. Umiddelbart efter blev hun nødt til at sygemelde sig, fordi hun oplevede komplikationer ved sin graviditet.
Efter sygemeldingen fik kvinden at vide fra kommunen, at man havde tænkt sig at fyre hende, men hun kunne få tilbudt en genansættelse på 25 timer om ugen nogle måneder efter. Det ville kvinden heller ikke være med til, og hun blev derfor fyret.
Rengørings-stillinger på mere end 30 timer
I mellemtiden var der i kommunen blev slået mindst tre rengørings-stillinger op på mere end 30 timer om ugen, men det havde man ikke gjort kvinden opmærksom på, selvom hun to gange havde givet udtryk for ikke at ville nøjes med kun 25 timer om ugen.
Kvindens fagforening mente derfor ikke, at kommunen havde levet op til sin forpligtelse til at forsøge at få hende omplaceret.
Efterfølgende erkendte kommunen, at man ikke havde været tilstrækkeligt opmærksom på, at der har været andre relevante stillinger slået op, og man trak derfor fyringen af den gravide kvinde tilbage og tilbød hende stillingen på 25 timer.
Det accepterede hun heller ikke, fordi hendes fagforening af flere omgange havde gjort kommunen opmærksom på, at de havde pligt til at forsøge at omplacere hende.
Lige inden kvindens barselsorlov skulle begynde, fratrådte hun sin stilling. Efterfølgende klagede hun så til Ligebehandlingsnævnet.
Af afgørelsen fremgår det, at der ikke lå noget til hinder for, at kommunen kunne omplacere kvinden til en af de andre opslåede stillinger, indtil kvindens vikariat ville udløbe.
Kommunen afviser, at kvindens graviditet og sygemelding har haft betydning for, at hun blev fyret.
Ifølge ligebehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke fyre en medarbejder på grund af graviditet, barsel eller adoption. Hvis fyringen sker, mens medarbejderen er gravid, er det arbejdsgiverens ansvar at bevise, at fyringen ikke bunder i graviditeten.
Hvis arbejdsgiveren ændrer i medarbejderens arbejdsvilkår, kan det være af så væsentlig karakter, at det kan sidestilles med at blive fyret.
Kilde: Ligebehandlingsnævnet
UDVID 