Det danske sundhedsvæsen halter efter de lande, vi normalt sammenligner os med.
Det viser nye tal fra den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD.
Og det bør vække til eftertanke, mener Danske Regioner.
- I debatten får man ofte det indtryk, at udgifterne nærmest er eksploderet. Men virkeligheden er anderledes. Her er tallene fra OECD gode til at nuancere debatten, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).
Hvert år sammenligner OECD sundhedsudgifterne internationalt.
I den nyeste rapport er væksten i de danske sundhedsudgifter per borger på 1,4 procent årligt i snit i årene 2013-2017.
Det er mindre end i de lande, vi typisk sammenligner os med.
I Norge var væksten 2,7 procent årligt. Også svenskerne og tyskerne har haft større vækst. Mange lande ligger endnu højere.
Sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet peger på, at en befolkning med stadigt flere ældre æder en stor del af de penge, der i de disse år afsættes af politikerne til sundhedsvæsnet.
- Vi havde desuden negativ vækst i sundhedsudgifterne i årene 2009 til 2013 efter finanskrisen. De senere år har vi haft en vækst på omkring 1,4 procent, hvilket er beskedent sammenlignet med andre lande, siger han.
I forhold til hvad konsekvenserne af den lave vækst er for danskerne, så peger han på Medicinrådet, der vurderer ny sygehusmedicin i forhold til omkostningerne.
- Vi kommer til at forholde os meget mere kritisk til, hvad vi tager i brug af ny medicin og nye behandlinger, siger Kjeld Møller Pedersen.
- Det handler ikke om, at syge mennesker ikke skal behandles godt. Men om den allerbedste behandling reelt er pengene værd i forhold til den næstbedste.
- Den prioritering kommer vi til at se endnu skarpere og meget mere af i de kommende år end tidligere, siger han.
/ritzau/