Social- og sundhedsassistent Gitte Hvornum, der blev tævet på jobbet med et jernspyd af en psykisk syg patient, kan se frem til at få fuld erstatning. Samtlige partier i Folketinget har netop taget de første skridt mod en lovændring, der skal sikre erstatning til ofre for vold på arbejdspladsen.
- Jeg synes, det er fantastisk, for det har virkelig manglet, siger Gitte Hvornum til Avisen.dk.
Det var Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti, der stod bag et beslutningsforslag om at forpligte regeringen til at udarbejde en rapport, som skal danne grundlag for et konkret lovforslag. Forslaget skal sikre, at voldsramte på arbejdspladsen rent faktisk får de penge, de har krav på i erstatning.
Rapporten skal blandt andet indeholde en kortlægning af de barrierer, der gør, at voldsramte ansatte ikke får fuld erstatning og forslag til løsninger, der sikrer den fulde erstatning.
En af de centrale kræfter bag forslaget, Enhedslistens Jakob Sølvhøj, glæder sig over den brede tilslutning.
- Jeg er sådan set positivt overrasket. Det kommer ikke bag på mig, at der var flertal for forslaget, men det glæder mig, at der nu er enstemmigt opbakning, siger han.
Voldsramt glad for forslag
Mandag skrev Avisen.dk, hvordan Gitte Hvornum i 2015 blev tævet med et jernspyd af en psykisk syg patient. Den unge, psykisk syge pige blev idømt en behandlingsdom for volden og skulle betale erstatning. Det var hun imidlertid ikke i stand til, og derfor venter Gitte Hvornum nu på en afgørelse i Erstatningsnævnet, der i knap tre år har prøvet at finde ud af, hvem der så skal betale.
Den 46-årige sosu-assistent håber, at det entydigt kan blive arbejdsgiverens ansvar at sikre fuld erstatning til ansatte, der bliver udsat for vold. Og at processen for at få erstatning bliver enklere, nemmere og hurtigere.
- Lige nu kører jeg både en arbejdsskadesag og en sag i Erstatningsnævnet. Det kan jo heller ikke være rigtigt, at man selv skal ud og lave civilt søgsmål og i det hele taget stå alene med det, siger hun.
Vigtigt at ansvar bliver pålagt arbejdsgiver
Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl, er også optaget af at gøre arbejdsgiverne ansvarlige, så det ikke er nødvendigt for voldsofret at sagsøge den skyldige for at være sikker på at få erstatning.
- Vi skal finde en model, hvor det ikke er nødvendigt. Mange af dem, der udøver volden, er demente eller udviklingshæmmede og kender ikke konsekvenserne af deres handlinger. Det er ikke rimeligt for nogle af parterne, at der skal et civilt søgsmål til, siger Karina Adsbøl.
I dag er der to muligheder for at få erstatning, hvis man har været udsat for vold af en borger på sin arbejdsplads. Man kan enten sagsøge den, der udøvede volden, eller sende sagen til Erstatningsnævnet.
Det er blot ikke altid, at voldsmanden har råd til at betale erstatning. Og dertil kommer, at voldsofre kan opleve det som et etisk dilemma at skulle lægge sag an mod et menneske, man arbejder med, for at få den nødvendige erstatning.
Sager, der lander i Erstatningsnævnet, tager ofte lang tid at behandle.
Kollektiv forsikring
På Christiansborg har Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti blandt andet peget på en model, der forpligter arbejdsgiverne til at tegne en forsikring for deres ansatte.
- Vi er åbne over for at diskutere forskellige forslag. Det grundlæggende er bare, at arbejdsgiveren helt entydigt får ansvaret for, at medarbejderen kan få den fulde erstatning, siger Jakob Sølvhøj.