Ilanquak Olsen lever et aktivt liv med job, motion og socialt fællesskab, og han er gift. Der er kun én eneste ting, han mangler: Et barn. Han vil gerne adoptere, men adoptionsmyndighederne vil ikke lade ham blive far ¿ fordi han er for fed.

Ilanquak Olsens ulykkelige historie er endnu et eksempel på, at det er alt, alt for svært at adoptere et barn. De homoseksuelle må ikke, de handikappede må ikke ¿ og nu er det så de fede. Hvis man tæller op, er det efterhånden et rigtig stort antal danskere, som myndighederne stempler som dårlige forældre. For eksempel har mere end hver niende voksne dansker et BMI på over 30 og er dermed fede ¿ adoptionsmyndighederne begynder at rynke brynene allerede ved 33.

Børn har brug for trygge rammer og kærlig og stabil voksenkontakt ¿ intet andet. Ja, overvægtige har større risiko for at dø tidligt, men det er en risikofaktor på linje med så mange andre. Mange børn oplever sorg ¿ på grund af forældrenes skilsmisse, eller fordi den ene forælder dør, mens barnet er teenager. Sådan er livet både for adopterede og biologiske børn.

Adoptionsmyndighederne bør kun nægte folk et barn, når det er tydeligt, at adoptionen ikke er i barnets interesse - det gælder for eksempel forældre med misbrugsproblemer eller forældre med uhelbredelig kræft.

Men fede forældre er altså ikke dårlige forældre.