Når politikerne til Folketingets åbningsdebat i dag traditionen tro kaster om sig med skældsord og rakker de andre partiers politik ned, så gavner det demokratiet.

Negative kampagner kan nemlig – stik modsat deres ry – gøre det lettere for vælgerne at forstå, hvad de enkelte partier står for.

Det mener Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet, der er i gang med at skrive ph.d. om politiske kampagner.

»Uden negative kampagner ville der være for mange ting, vælgerne aldrig ville få at vide,« siger han.

Kampagnerne udstiller nemlig de politiske forskelle:

»Negative kampagner har den fordel, at de udstiller de forskelle, der er på partier som for eksempel Socialdemokraterne og Venstre, som efterhånden ligner hinanden mere og mere.

Naturligvis kan negative kampagner, som de har ry for, være underlødige og løgnagtige, men det kan positive kampagner også,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

Bringer ny viden frem

En anden fordel ved smædekampagner er ifølge Christian Elmelund-Præstekær, at de ofte bringer ny viden frem.

»Negative kampagner sikrer, at intet kan holdes hemmeligt. Regeringen fortæller selvfølgelig ikke selv om ulemperne ved deres skattestop. Til gengæld kunne oppositionspartierne med fordel gøre meget mere for at pege fingre af ulemperne. Som for eksempel, at det udhuler ejendomsbeskatningen,« siger han.

Mens Christian Elmelund-Præstekær stort set står alene med sin forskningsmæssige interesse for negative kampagner i Danmark, har emnet større opmærksomhed i USA.

Negative kampagner

Blandt de seneste større analyser er bogen In defense of Negativity fra 2006 af professor ved Vanderbilt Universitet John Geer. Ifølge ham er negative kampagner ganske enkelt uundværlige for et demokratisk samfund:

»Som vælgere er vi nødt til at vide, hvorfor der er behov for at skifte de regerende politikere ud, og det får vi at vide gennem kritiske, negative kampagner,« sagde han ved et foredrag på Cato Instituttet i Washington sidste år.

John Geer har undersøgt amerikanske valgkampagner fra 1960 til 2004. Han påviser, at negative kampagner generelt er mere præcise og bedre dokumenteret end positive kampagner.

Mens positive kampagner – det vil sige, når politikere taler om deres eget partis politik – har en tendens til at tegne et rosenrødt billede, tvinger negative kampagner omvendt politikerne til at argumentere for, hvorfor den politik, andre partier fører, er slået fejl, og hvilke konsekvenser det har for den enkelte borger.