Københavns Kommunes integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) har kastet sig ud i et stort politisk projekt, der skal vende den negative udvikling i kommunens fems store ghettoer.

Hougaards plan er at lokke de ressourcestærke unge børnefamilier og studerende ud i de belastede områder. Boligerne er billige og rummelige, tilmed i grønne områder, der myldrer med liv og spændende kulturel rigdom, som han siger.

Teoretisk set en glimrende måde at ændre beboersammensætningen på. Men helt ærligt Hougaard: Hvilke børnefamilier forestiller du dig i praksis vil stille op til det sociale eksperiment? Hvem vil lade deres børn være prøveklude i områder, der er ved at kollapse under stigende sociale problemer og kriminalitet?

Og skulle det endelig lykkes at lokke de ressourcestærke familier ud i Mjølnerparken eller Tingbjerg, så skal de arbejdsløse, der boede der – og som nu får en check af kommunen på 15.000 kroner for at flytte ud – finde et nyt sted at bo. Hvor skal de gå hen i en by, hvor fattige ikke har mange chancer for en bolig?

De er vel reelt set henvist til et af de andre udsatte boligområder i København, som endnu ikke er blevet til ghettoer, men nu er i fare for at blive det.