Kimen til gode karakterer ved studentereksamen lægges allerede i vuggestuen. Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter og pædagogerne oven på nyheden om, at tosprogede elever halter efter med karaktererne i gymnasiet.
Mens etnisk danske elever på gymnasiale uddannelser i gennemsnit fik karakteren 7,0 fra 2013-2015, var gennemsnitskarakteren 5,8 for elever af udenlandsk herkomst. Det viser tal fra Undervisningsministeriet ifølge Jyllands-Posten.
Der er flere ting, der kan spænde ben for tosprogede elever, påpeger Camilla Hutters, der er områdechef for ungdomsuddannelse ved Danmarks Evalueringsinstitut.
- For det første kommer flere tosprogede elever fra familier, der heller ikke har erfaringer med at tage en uddannelse. Samtidig kan der være udfordringer med det danske sprog, siger hun.
- Når man kommer fra en familie, der ikke har tradition for uddannelse, så har man brug for at få målene, rammerne og kulturen i uddannelsen forklaret. Der er mange ting, der bliver taget for givet:
- Hvordan gebærder man sig i klassen, hvordan finder man ud af at lave lektier eller sige noget i klassen. Det kan være svært at gennemskue på grund af både sproglige og kulturelle forskelle. Der er det vigtigt, at målene med undervisningen er helt klare.
Grundlæggende for hele undervisningen - ikke kun i faget dansk - er danskkundskaberne. Og de udvikles allerede i daginstitutionerne. Derfor skal de tosprogede stimuleres ekstra her, lyder det.
Den pointe kan Elisa Bergmann fuldstændig tilslutte sig. Hun er formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Bupl:
- Det handler om at sætte ord på alle situationer og hjælpe børnene til at samarbejde og kommunikere med hinanden, så de føler sig styrket og tror på sig selv, siger hun.
- De skal have en grundlæggende tro på, at de godt kan, og at de føler sig accepteret i fællesskabet. Så klarer de sig bedre.
Og den slags kræver flere pædagoger - især i de områder, hvor der er mange tosprogede børn, påpeger formanden.
Det er dog vigtig ikke at fokusere alle kræfterne i vuggestuer og børnehaver, påpeger Camilla Hutters.
- Det er vigtigt, at både det faglige og det sociale fungerer i gymnasiet. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man i en gruppe samarbejder om en opgave efter skole, hvis man ikke har den samme ungdomskultur, siger hun.
24 procent af elever med anden etnisk baggrund end dansk afbryder deres uddannelse. Tallet er 14 procent for de etnisk danske elever.
/ritzau/