Siden 2015 har det været et krav fra Finanstilsynet, at boligkøbere selv skal hoste op med fem procent af prisen på en bolig, før de kan få lov at skrive under på en købsaftale.
Og det kan være en stor mundfuld for unge, der gerne vil ind på boligmarkedet i de store byer.
Derfor kan studerende overveje at tage et SU-lån og bruge lånet som udbetaling på for eksempel en lejlighed, så de har et sted at bo under studierne, siger Ann Lehmann Erichsen, privatøkonom i Nordea.
- Så hurtigt som priserne løber på boligmarkedet i de store byer, så er det da med at låne pengene til en udbetaling, hvis man kan få fingrene i en god lejlighed, siger hun og fortsætter:
- Så har man et sted, hvor man kan have glæde af at bo og kan blive boende, når man er færdig med at læse. Så er pengene godt givet ud i stedet for at have en husleje, der forsvinder ud af vinduet hver måned, siger hun.
Men overvejer du at tage et SU-lån for at gemme pengene til en udbetaling, når studierne er overstået, skal du tage rådet med "et ordentlig kilo salt", siger Ann Lehmann Erichsen.
- I teorien kan det være rigtig fint at tage lånet og gemme pengene for at bruge dem til udbetalingen på en bolig, men det kan være svært at låne penge og så slet ikke røre ved dem, siger hun.
Mens du studerer, betaler du en rente på fire procent på dit studielån. Når du er færdig med din uddannelse, forrentes din gæld efter diskontoen, som Nationalbanken fastsætter. Lige nu betaler man en historisk lav rente på en procent.
Hvis du låner det maksimale beløb hver måned i SU-lån, som lige nu er 3078 kroner, i fem år under dine studier, kommer du ud med en gæld på cirka 215.000 kroner, og du vil have udsigt til at betale cirka 1300 kroner tilbage hver måned i 15 år, viser beregninger som Danske Bank har lavet for Ritzau Fokus.
Med 215.000 kroner på en konto ville du kunne betale en udbetaling på en bolig på op til fire millioner kroner.
Hvis alternativet er at låne pengene i en bank, ville det ikke kunne lade sig gøre til samme billige rente, som du kan få med et SU-lån, siger Morten Holm Steinvig, specialkonsulent i finansielt forbrug ved Penge- og Pensionspanelet.
- Meget simpelt sagt er det en god idé at tage et SU-lån, hvis alternativet er et banklån. Du får ikke noget lån, der er billigere end studielån, medmindre du låner rentefrit af dine forældre, siger han.
Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank, mener også, at SU-lånet kan være fordelagtigt.
- Med en rente på fire procent, mens man læser, og en procent efter fuldført studie, kan SU-lånet konkurrere med de fleste andre lånetyper, som man ellers ville optage til enten forbrug eller indskud til sin første bolig, siger hun.
Men det er vigtigt at huske, at reglen om, at man skal lægge fem procent af købesummen i udbetaling, er en regel med undtagelser, siger Morten Holm Steinvig.
Yngre boligkøbere, der ikke har haft mulighed for at skrabe en opsparing sammen, kan for eksempel være undtaget fra reglen, hvis man har et tilstrækkeligt rådighedsbeløb, når skat og faste udgifter er trukket fra.
- Det er op til bankerne selv at vurdere den enkelte kunde. Derfor er det ikke en klokkeklar regel om, at man skal lægge fem procent af købesummen, siger han.
Fakta: SU-lån i et eller tre år
- Hvis du i et år låner det maksimale beløb hver måned i SU-lån, kommer du ud med en gæld på cirka 39.000 kroner, såfremt det er i dit sidste studieår, du tager lånet.
- Med en gæld på 39.000 kroner vil du have udsigt til at betale cirka 500 kroner tilbage hver måned i syv år.
- Hvis du vælger at låne det maksimale beløb i tre år, kommer du ud med en gæld på cirka 123.000 kroner, såfremt det er i de sidste tre studieår, du tager lånet.
- Med en gæld på 123.000 kroner vil du have udsigt til at betale cirka 900 kroner tilbage hver måned i 12 år.
Kilde: Danske Bank.
/ritzau/FOKUS