Sangeren Stevie Wonder kommer. Sammen med Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki og mange andre statsledere. Et 380 meter langt bord med ghanesiske retter fra landets 10 regioner står klar i hovedstaden Accra, og overalt i landet blafrer Ghanas røde, gule og grønne flag med den sorte stjerne i midten.

Men det er heller ikke en helt almindelig fødselar, som ghaneserne i dag fejrer for fuld musik. Tirsdag er det nemlig præcis 50 år siden, Ghanas første præsident til lyden af bimlende kirkeklokker erklærede landet for uafhængigt af det britiske kolonistyre.

»Ghana, vores elskede land er for evigt frit,« sagde præsident Kwama Nkrumah 6. marts 1957.

Guldkysten blev til Ghana, og det satte gang i hele den afrikanske løsrivelsesbevægelse. Det er mange ghanesere stolte af, og fødselsdagen, der har fået navnet ’Det Gyldne Jubilæum’, bliver da også brugt til at klappe hinanden på skuldrene.

Koster 20 millioner dollars
»Vi har været i stand til at klare os internationalt på grund af vores politiske stabilitet. Det er en enorm bedrift. Vi har produceret Kofi Annan. Vi har bidraget til verdensfreden. Vore soldater er alle vegne,« siger Franklin Cudjoe fra den ghanesiske tænketank Imani til Reuters.

Men fødselsdagsfesten, der vil blive markeret året ud, har også mødt kritik. Nogle mener, at de 20 millioner dollar, som regeringen poster i festlighederne, var bedre brugt på udvikling af landet. På vand, veje, uddannelse og elektricitet.

Jubilæet bliver også brugt af mange til at fremhæve, at Ghana slet ikke er nået så langt, som man burde, siden løsrivelsen for 50 år siden.

»Økonomisk kunne vi have opnået mere, men i det mindste går det fremad. Der er mange ting at tage fat på, og jeg beder til, at vore politiske ledere vil fokusere på uddannelse og hospitaler,« siger Godson Dag-Sosu til Reuters.

Han er selv født på uafhængighedsdagen for 50 år siden, og han har mærket udviklingen på egen krop. Og selvom Ghana er afhængig af indtægterne fra guld og kakao ligesom i kolonitiden, og selvom de veluddannede indbyggere flygter ud i landet, så er det helt klart blevet bedre at være ghaneser, fortæller Godson Dag-Sosu.

I dag kan han give sine børn den uddannelse, han selv var udelukket fra at få.