I 20 år har Tina Hansen frygtet døden. Hun har været bange for at lide af den samme arvelige hjertesygdom som sin far.

- Jeg har været skrækslagen for at dø fra mine børn, siger hun til Berlingske Tidende.

Men det er hun ikke mere. Nu har Rigshospitalets nye Enhed for Arvelige Hjertesygdomme nemlig gentestet hende og fundet ud af, at hun med stor sandsynlighed ikke har arvet sygdommen.

Enheden har eksisteret i et år og har allerede sat 100 raske mennesker, der kan gå rundt emd en arvelig sygdom, i gang med en forebyggende behandling.

- Indsatsen skulle gerne føre til, at færre får eksempelvis blodpropper i hjertet. Det her handler om at redde liv og give folk mulighed for at leve længere, end de ellers ville, siger Henning Bundgaard, overlæge og leder af den nye enhed, til Berlingske Tidende. 

Til dato har medarbejderne på enheden gennemført omkring 1.100 konsultationer og undersøgt 700, der har forældre eller søskende med 15 forskellige arvelige hjertesygdomme. Umiddelbart har de 50 procents risiko for at bære samme genfejl som deres hjertesyge slægtninge.

Hos cirka 15 procent af de pårørende har undersøgelserne på Rigshospitalet ført til, at de er blevet sat i aktiv behandling for at forebygge sygdommen. Dermed er der udsigt til, at de helt undgår eller i mildere grad rammes af den sygdom, som ellers kunne have medført en tidlig død.

- Det har hjulpet utrolig meget på min angst, men formålet med det hele er jo at sikre, at jeg er her længst muligt for mine børn, siger Tina Hansen til avisen.