»Gar-den ret!«
De 40 unge mænd og kvinder i grønne uniformer bliver et par centimeter højere. Hagerne ryger i vejret, og blikkene fæstner sig på noget fast i det fjerne.
Skoene er pudsede, de grå bukser har skarpe pressefolder, og lige inden opstillingen på rad og række er enkelte af de grønne hatte blevet løftet, drejet en halv grad og sænket ned over håret igen. Garden står ret.
Et par rækker nede står 23-årige Kenneth Houmann med venstre arm udstrakt ned langs siden og højre arm i bestemt omfavnelse af tubaen. På venstre side af brystkassen sidder 13 små sølvfarvede stjerner i symmetrisk orden – én for hvert år, han har været medlem af Frederiksberg Garden.
Denne fredag aften i midten af juni er der ikke noget med at gå i fredagsbaren med studiekammeraterne fra Handelshøjskolen. I stedet er han nu i gang med en af mange generalprøver med Frederiksberg Garden. I anledning af Valdemarsdag 15. juni marcherer garden fra Christiansborg Slotkirke til Rosenborg Slot, hvor de skal optræde med tattoo – en opvisning, hvor garderne spiller og marcherer i forskellige mønstre og formationer.
»Alle forstår, hvad det vil sige at spille fodbold. Men mange kigger og spørger: Hvad laver du dog?! Mine venner uden for garden har ikke altid kunnet forstå, hvad jeg laver, men jeg tror, at de er klar over, at det er sådan, jeg må bruge min fredag aften. At det her må være det samme for mig, som hvis man skal ud at spille en fodboldkamp. Det nytter ikke noget, at du tager til kamp uden din målmand eller en af dine fløjspillere,« forklarer Kenneth.
Han er langt fra den eneste, der har valgt uniformen frem for fodboldtrøjen. I Danmark er der cirka 4.500, der spiller i en af landets 70 bygarder – det vil sige alle garder på nær Den Kongelige Livgarde og Tivoligarden. Når DM for Bygarder blæses i gang i morgen eftermiddag med en stor stjernemarch, vil tusindvis af gardere i plisserede nederdele eller nypressede bukser myldre ud til seks forskellige steder i København, hvor de vil folde fanerne ud, trække trommestikkerne frem, sætte de blankpolerede instrumenter for munden og sætte kursen mod Rådhuspladsen.
Til at spille ... klar!
Frederiksberg Garden står ret uden for Christiansborg Slotskirke, og selv ikke en strid junivind rokker ved rækkerne. De venter på næste kommando.
»Til at spil-le ... klar!«
Med et snuptag har de løftet instrumenterne op. Drenge og piger, mænd og kvinder – er klar.
I flere måneder har danske garder fra hele landet – både blandede og rene drenge- og pigegarder – forberedt sig til DM, der holdes hvert andet år.

23-årige Kenneth og resten af den blandede Frederiksberg Garden står for at arrangere DM, der varer fire dage. Nu er de klar til at spille og optræde. Også 15-årige Rasmus Oxholm Larsen fra drengegarden i Vejen er klar til DM. Det samme er 18-årige Anna Baskær Christensen fra pigegarden i Vedbæk. Til konkurrence og hygge. For selvom de kommer fra tre vidt forskellige garder, nævner de alle de samme ting, der har fået dem til at holde fast igennem flere år: Venskaberne. Sammenholdet. Og alle de sjove ture til udlandet.
Rasmus begyndte at spille flygelhorn i Vejen Garden, der i dag er forsvarende, dobbelt danmarksmestre, efter han havde hørt sin far fortælle sjove historier fra sin egen tid som garder.
»Det gode er alle de fede ture og venskaberne. Vi har musikken og selve garden tilfælles, og vi kan snakke om alt muligt,« siger han.
Anna fra Vedbæk Garden begyndte at spille, fordi hendes mor så en annonce i lokalavisen.
»Jeg blev så grebet af det. Det er lidt af en livsstil, når man bruger så meget tid på garden. Vi får så mange oplevelser sammen, at båndet bliver stærkere og stærkere,« siger Anna, der spiller trompet og er koncertmester, hvilket betyder, at hun har ansvaret for det musikalske, når dirigenten ikke er med ude til arrangementer.
I de fleste garder begynder medlemmerne i otte-ni-års alderen på for eksempel tromme eller fløjte. Garderne får undervisning på deres instrumenter, og når medlemmerne bliver lidt ældre, skifter de til for eksempel trompet, trombone eller tuba. De fleste steder er det billigere at spille i garden end på den lokale musikskole. Mange medlemmer stopper, når de er i starten af tyverne, men nogle steder som for eksempel Frederiksberg Garden har ingen aldersbegrænsning.
Garden march!
Tilbage foran Christiansborg Slotskirke står Frederiksberg Garden klar til at spille.
»Gar-den march!«
Med venstre ben forrest sætter kolonnerne i bevægelse. Med ranke rygge, bestemte blikke, taktfast trit og trut rykker garden fremad. Bum-bum-bum, tra-da-da-da. En forbipasserende bilist dytter begejstret, mens passageren på forsædet spiller lufttrommer.
De grønne uniformer skrider fremad med en sådan præcision, at det ser ud, som om at de tre kolonner er bundet stramt sammen, så alles højre ben bliver trukket frem, når majoren i front løfter staven.
Og disciplin og præcision er netop kendetegnene ved garder, der ofte har håndfaste regler og kutymer: Som for eksempel at garderne først må tage de hvide handsker på efter hatten, at det er forbudt at løbe i uniform, og at anciennitetsstjerner skal sys på uniformen i et særligt symmetrisk mønster.
»Det er klart, at jeg bliver en anden, når jeg først har uniformen på. Så går jeg ikke bare lige over for rødt, for det sætter andre i samme uniform i et dårligt lys. Man bliver mere disciplineret og tænker mere over, hvad man gør. Jeg er stolt over at bære min uniform: Vi spiller super godt, ser godt ud, når vi kommer gående og har det fedt sammen,« siger Kenneth fra Frederiksberg Garden.

Vedbæk garden har ligesom flere andre et nedskrevent reglement. Her står blandt andet, at pigerne skal tage jakken af ved spisning og synge Tak for maden , når de er ude til arrangementer. Der er klare retninglinjer for uniformen: Nylonstrømperne skal være uden silkelook i farven ambra , og de hvide trusser skal være brede i siden og uden blonder. Pigegarderne skal desuden have hvide trusser uden på nylonstrømperne, så det alligevel ser ordentligt ud, hvis vinden får fat i de korte, blå nederdele.
»Jeg tror, at det er en fordel at være begyndt i garden som lille. Nogle af mine veninder kunne aldrig få sig selv til at gå rundt i sådan en uniform. Men for mig har den jo altid bare været en del af det,« siger Anna fra Vedbæk Garden.
Træd af!
DM er en stor begivenhed for mange garder, fordi de møder nye og gamle venner. Nogle bliver til venskaber for livet. Nogle til kæresteri. Og nogle endda til giftemål.
Når konkurrencerne er overstået, bryder de afslappede smil frem.
Garden er klar. Til at hygge og feste – som var det efter en fodboldkamp, et svømmestævne eller noget helt tredje.
»Træd af!«
Artiklen bygger yderligere på interview med Lasse Rasmussen og Nicklas Dyrvig, Roskilde Garden, Pernille Rolandsen og Riknagel Andersen, Frederiksberg Garden, Pernille Nielsen, Brovst Pigegarde, Trine Reichen Haagensen, Danehofgarden, Peter Meegaard, Vejen Garden og Carsten Petersen, generalsekretær i Landsgardeforeningen.
DM for bygarder
Hvornår: Torsdag 5. juli til søndag 8. juli.
Hvor: Frederiksberg Stadion.
Hvad:
DM starter med stjernemarch i Københavns gader. Fra seks forskellige
steder i byen marcherer de forskellige garder med fire minutters
mellemrum med start torsdag kl. 15.30 mod Rådhuspladsen, hvor alle
spiller sammen kl. 16.30.
Indmarch og åbningsceremoni på
Frederiksberg Stadion torsdag kl. 19.00. Konkurrencer fredag og lørdag
fra kl. 08.30 og søndag fra kl. 10.00 på Frederiksberg Stadion.
DM for Bygarder afholdes hvert andet år. Næste DM er i Aalborg 2009.
Læs mere på www.dm-for-bygarder.dk.
Bygarder siden 1935
Den ældste garde i Danmark er
Roskilde Garden fra 1935. Det er den ene ud af tre drengegarder, der er
tilbage i dag. Den ældste pigegarde er Juelsminde Pigegarde, som blev
stiftet i 1954. Sæbygarden startede som en ren drengegarde i 1955 med
udspring i spejderbevægelsen. I 1960 fik piger lov til at spille med i
Sæby, der blev den første blandede garde.
Flere større danske byer fulgte efter Roskilde med at oprette en garde, og i dag er der garder over hele landet.
Landsgardeforeningen
(LGF) er en sammenslutning af de danske garder. Der findes 70 garder og
4.500 medlemmer af LGF, hvoraf cirka tre fjerdedele er piger.
De største garder i Danmark er Helsingør Pigegarde, Brovst Pigegarde og Danehofgarden fra Nyborg – alle med over 100 medlemmer.
Bygarder består af tamburkorps, harmoniorkester og
brassbands. Blandt bygarder tælles ikke Den Kongelige Livgarde og
Tivoligarden.
Arrangementer
Fredericia, 5. og 6. juli: March og koncert med 6. Juli Garden.
Bornholm, 21. juli: Snogebæk Havnefest, optog med Bornholmer Garden.
Helsingør,
25. og 26. august: Fejring af Helsingør Pigegardes 50 års jubilæum med
stjerneparade, tattoo, march og koncerter med deltagelse af andre
garder.
Ruds Vedby, 25. august: 25 års jubilæum med besøg af flere garder.
Greve, 1. september: Greve Pigegardes 35 års jubilæum med koncert, stjernemarch og tattoo med tre garder som gæster.
Nyborg, 7.-9. september: Danehofgarden fejrer 50 års jubilæum med besøg af flere garder, der går stjernemarch, tattoo m.m.
Maribo, 8. september: Stort tattoo-stævne.
Brørup, 19. september: Tattoo med Vejen Garden og Den Sønderjyske Pigegarde.
Slagelse, 22. september: Slagelse Garden fejrer 30 års jubilæum med tattoo.