Tyveri, bestikkelse og misbrug af firmaets penge. Medarbejdere i danske virksomheder er ind imellem vidner til kritisable forhold og deciderede ulovligheder på jobbet.
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har udført blandt 2.059 medlemmer af HK/Privat.
Knap hvert sjette medlem af HK/Privat har ifølge undersøgelsen på et tidspunkt oplevet kriminelle eller kritisable forhold på deres arbejdsplads. Hver femte har haft på fornemmelsen, at kolleger eller chefer brugte virksomhedens penge uhensigtsmæssigt.
HK-medlemmer indtager ofte centrale stillinger og får dermed indsigt i blandt andet virksomheders økonomiske forhold. Det er dog langt fra altid, at de går videre med deres viden om de dunkle forhold.
38 procent af dem, der har spottet kritisable forhold eller deciderede ulovligheder, har ifølge undersøgelsen indviet chefen i, hvad der foregik. Otte procent gik til politiet. Den største andel - 43 procent - svarer, at de delte deres viden om de dunkle forhold med kolleger. 32 procent svarer, at de har delt deres oplevelser med familie og venner.
Det ærgrer formanden for HK/Privat, Simon Tøgern, at der ikke bliver talt mere åbent om de kritisable forhold og ulovlighederne.
- Vi kan jo desværre konstatere, at det kan være svært for ansatte i private virksomheder at tale åbent om de ting, som de får kendskab til, siger Simon Tøgern.
Artiklen forsætter under afstemningen
I Dansk Arbejdsgiverforening synes man, at det er vigtigt, at medarbejdere kan råbe op, hvis de oplever noget 'forkert' på deres arbejdsplads. Men arbejdsgiverne ser ikke så store resultater af eksisterende whistleblower-ordninger.
- Virksomhedernes ordninger kan gøre det mere overskueligt for den enkelte at råbe højt. Det er også grunden til, at et stort antal virksomheder allerede frivilligt har etableret whistleblowerordninger. Det er dog vores oplevelse, at de ordninger får meget få henvendelser, siger Stine Graaskov Jensen, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.
Epinions undersøgelse viser også, at 57 procent af HK/Privats medlemmer gerne ville have en meddelelsesret, ligesom offentligt ansatte har.
For Simon Tøgern er de rettigheder, som ansatte i det private har i dag, ikke tilstrækkelige.
- De er ikke beskyttet af en særlig meddelelsesret, som offentligt ansatte er. Derimod er der en meget tung loyalitetsforpligtelse, der sammen med arbejdsgiverens ledelsesret gør det meget nemt at blive ramt af sanktioner, hvis man åbner munden, siger han.
Det kan være psykisk svært
Mange synes, at det er svært at gøre opmærksom på ulovlig eller uetisk opførsel på deres arbejdsplads, mener Janne Skakon, der er ekstern lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
- Der er psykologisk et behov for at høre til i en gruppe, og det at træde udenfor kan skabe bekymring for, om vi så stadigvæk kan være en del af gruppen, siger hun.
I HK/Privat er man også bekymret for den måde, som kolleger og chefer reagerer på, når nogle gør opmærksom på kritisable forhold eller ulovligheder:
- Det er jo ingen hemmelighed, at man ikke ligefrem vinder popularitetskonkurrencer alle steder, hvis man gør opmærksom på forhold, som er forkerte. Og det er jo ikke kun en fyreseddel, der kan være risikoen: Man risikerer at blive frosset ude på sin arbejdsplads, hvis chefen eller kollegerne ser sig sure på en, siger Simon Tøgern.
Hvert sjette medlem af HK/Privat har haft kendskab til kritisable og/eller kriminelle forhold på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Hver femte har haft på fornemmelsen, at en eller flere kolleger eller chefen har brugt virksomhedens penge uhensigtsmæssigt.
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for HK/Privat. 2.059 medlemmer af HK/Privat har deltaget i undersøgelsen.
Hvad der er kritisable forhold, har deltagerne i undersøgelsen defineret. Det fremgår af besvarelserne, at der er tale et bredt spektrum lige fra brug af arbejdstelefon til private samtaler og tyveri af toiletpapir til hvidvask og brud på eksportforbud.
Ifølge undersøgelsen reagerede HK´erne sådan på oplevelserne:
43 procent talte med deres kolleger om det.
38 procent sagde det til deres chef.
32 procent sagde det til deres venner og familie.
8 procent gik til de relevante myndigheder.
2 procent gik til pressen
0 procent har delt det på sociale medier.
UDVID 
Men i forhold til chefen burde man som udgangspunkt ikke have behov for at være på vagt, mener Janne Skakon.
- Chefen er jo en formel autoritet, og man må gå ud fra, at det, der kommer derfra, både er indenfor lovens rammer og hensigtsmæssigt for arbejdspladsen. Ellers ville vi bruge for mange ressourcer i løbet af en arbejdsdag på at vurdere vores arbejdsopgaver, siger hun.
Danmark er et af de lande med den højeste tillid og den laveste korruptionsrate, hvilket er et argument mod indførelse af en whistleblowerordning. Men det gør ikke kollegernes eller chefens reaktion mindre, når man gør opmærksom på dokumentfalskeri eller tyveri fra virksomheden. Derfor kan det i praksis være vigtigt, at der er en formel kanal, hvor man kan gøre opmærksom på, hvis der foregår noget ulovligt, mener Janne Skakon.
Avisen.dk har interviewet tre medarbejdere, der har oplevet ulovlige eller kritisable forhold på deres arbejdsplads. Læs deres historier her: