Det kan godt være, at salaten går under navnet 'Gourmet-salat', men den kan sende dig til tælling med opkast og feber, hvis du spiser den.
Fødevarestyrelsen trækker nu et parti salat tilbage, fordi der er fundet salmonella i grøntfoderet.
Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
Salaten er færdigsnittet i 150 grams poser og er en blanding af salattyperne radicchio, lollo rossa og frillicesalat.
De problematiske poser kan holde sig til mindst den 25. og 26. januar.
Salatpakkerne er produceret af Gasa Odense Frugt-Grønt og forbrugere har kunnet købe den grønne spise i Kiwi og Superbest i hele landet.
Er man så uheldig at have spist den salmonella-befængte salat kan men risikere at ende med kvalme, opkast, mavesmerter og feber, hvis man bliver smittet.
Hvis man har en af salatposerne liggende i køleskabet, så skal man ifølge Fødevarestyrelsen smide salaten ud eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt.