Mens uret tikker frem mod tirsdagens amerikanske præsidentvalg, er apparatet bag begge kandidater i hektisk aktivitet for at få vælgerne ud og sætte deres krydser.
Det foregår blandt andet ved hjælp af såkaldte telefonbanker. Over hele USA samles frivillige på partikontorer eller i private hjem for at ringe til vælgere i de stater, hvor kandidaterne ligger tæt.
- I dag ringer vi til Florida. Det er dejligt at se jer. Og også fint, at nogle af jer taler spansk, lyder velkomsten fra den lokale supervisor, Ross Williams, i en lille demokratisk klub i New York-bydelen The Bronx.
Der er plads til 16 frivillige ved de skramlede borde. Her sidder de med hver deres medbragte mobiltelefon og en lånt laptop med et computerprogram, der er særligt udviklet til Det Demokratiske Parti.
Programmet er knyttet til en database over vælgere, der tidligere har stemt på demokratiske kandidater.
På skærmen står vælgerens navn, alder, køn, telefonnummer og partitilhørsforhold.
Målet med de mange tusind opkald er ikke at få nogen til at flytte deres stemme. De frivillige bliver frarådet at gå ind i lange debatter om politik eller om kandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump.
Det forklarer lokalpolitikeren Jeffrey Dinowitz.
- Vi ringer ikke for at overbevise dem om at stemme på Hillary. Vi ringer bare for at sikre, at de kommer ud at stemme. Vi kan ikke overtale folk. Folk er ret uoverbeviselige og meget låst fast i deres holdninger, siger Dinowitz.
På skærmen står de spørgsmål, de frivillige skal stille, hvis de får en vælger i røret.
Men ved langt de fleste opkald bliver telefonen slet ikke taget. Så er det op til de frivillige selv, om de vil lægge en telefonbesked.
En af de mere entusiastiske er David, der har cubanske rødder og lægger flere af sine beskeder på spansk.
- Hej, der er kun to dage til valget. Men måske er du slet ikke klar over, at Florida er en af de stater, hvor man kan stemme allerede i dag. Jeg håber, vi kan stole på, at du er med os.
- Hav en fantastisk dag. Go Hillary!, siger David, inden han klikker sig videre til næste vælger.
Og der er al mulig grund til at tro, at den aktive vælgermobilisering faktisk betyder noget. Det mener adjungeret professor Michael McDonald, der er ekspert i valgdeltagelse fra University of Florida.
- Den personlige kontakt betyder noget. Og man forsøger bevidst at få folk til selv at ytre løftet om at gå ud og stemme.
- Det får folk til at sætte sig selv under en form for psykisk pres for faktisk at gøre det. Det er noget andet end blot at opfordre dem til at stemme, forklarer McDonald.
/ritzau/