Den 18-årige gymnasieelev Daud Abdi fra det socialt udsatte boligkvarter Karlemoseparken i Køge er en af de omkring 270 unge fra fire af kommunens boligområder, som i løbet af de seneste fire år er blevet hjulpet i gang med et fritidsjob, skriver Kristeligt Dagblad.
Det er sket via Jobplaneten, der er en del af den boligsociale helhedsplan i området.
For to år siden fortalte Kristeligt Dagblad om Daud Abdi, da han lige havde fået job som ungarbejder i den lokale Netto-butik.
Han er i dag 18 år, går i 3.g og er blevet forfremmet til daglig leder. Han er den, der bliver tilkaldt, hvis der for eksempel er problemer ved kassen.
- Det giver mig en frihed, at jeg tjener mine egne penge, siger Daud Abdi, der har somalisk baggrund.
Ifølge leder af Jobplaneten Özcan Tecer har muligheden for at få et fritidsjob været med til at fastholde mange af kvarterets unge i uddannelse og har også bidraget til, at kriminaliteten i Karlemoseparken er faldet markant de seneste år.
- Vi kan mærke, at et fritidsjob ændrer de unges holdning til at tage en uddannelse, siger Özcan Tecer.
Også i Randers er erfaringerne med fritidsjobs til unge fra udsatte boligområder så positive, at Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 5,8 millioner kroner til et nyt projekt, der skal hjælpe 136 teenagere i hele kommunen med at få et arbejde efter skoletid.
En ny undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, der udkommer i dag onsdag, viser, at unges fritidsjobs er et effektivt redskab i integrationsindsatsen.
Rapporten har kendskab til 700 unge, der har haft gavn af et arbejde eller et såkaldt lommepengejob, hvor boligforeningen for eksempel har betalt for rengøring eller børnepasning. Men det reelle antal fritidsjobbere er højere.
Samlet har undersøgelsen evalueret indsatser i 89 udsatte boligområder, hvad angår at få beboere i arbejde og uddannelse og undersøgt effekten af at have et fritidsjob blandt 300 unge fritidsjobbere.
Tallene viser, at 80 procent af de unge, der har fritidsjob, er kommet i gang med en uddannelse, mens det gælder 65 procent af deres jævnaldrende.
Generelt konkluderer undersøgelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik og interviews med flere end 170 kommunalt ansatte, frivillige og repræsentanter
for erhvervslivet, at de bolig-sociale helhedsplaners indsats for at få flere i uddannelse og arbejde har en effekt både i forhold til de unge, men også i forhold til kvinder, der indgår i særlige netværksgrupper for mødre.
Læs mere i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
Kristeligt Dagblad