Den 19-årige EIH så overrumplet ud og begyndte først at smile efter et par sekunder, da kendelsens betydning gik op for ham.
Han er nu blevet endelig frikendt for forsøg på terrorisme efter to et halvt år som tiltalt i Danmarks første islamiske terrorsag.
Dermed er politiets og anklagernes sidste håb smuldret om en yderligere dom i Glostrupsagen, som har fældet to mænd i Bosnien men har lidt under manglende beviser i Danmark.
Da retten blev hævet i Østre Landsret, tog politiets mandlige efterforforsker en dyb indånding og gav EIH hånden og sagde Tillykke . EIH svarede Tak , tog sin hue på og forsvandt ud i baglokalet. Efterforskeren måtte tage flere dybe indåndinger bagefter.
- Jeg har arbejdet på det her i to et halvt år, sagde han uden at behøve at sige mere.
Ingen beviser
Nævningene fandt det dermed ikke bevist, at EIH har deltaget i planlægningen af et terrorangreb et sted i Danmark eller udlandet sammen med hans kammerater, som i dag afsoner fængselsstraffe i den samme sag.
Han har været i tæt kontakt til den svensk-bosniske Maximus og dansktyrkeren Cesur, som blev anholdt i Bosnien med 20 kilo sprængstof og et selvmordsbælte. EIH skulle have samlet penge ind til sprængstoffer til gruppen, men han sendte dog aldrig nogen penge, og nævningene fandt, at der ikke var fældende beviser mod ham.
Den samme mangel på beviser fik ham også frikendt i 2007, men anklagerne havde dog håbet på en stærkere sag med nye beviser i anden omgang.
Utroværdig forklaring
Tidligere på dagen var der også lagt op til, at EIH kunne kendes skyldig. Retsformanden Benedikte Tegldal sagde i sin retsbelæring, at EIHs forklaringer var utroværdige på flere punkter. Blandt andet fandt hun det usandsynligt, at EIH ikke har kendt til sine kammeraters terrorplaner, når han var så sikkerhedsbevidst, at han aldrig ringede dem op fra sin egen telefon samt havde separate mail- og chatprogrammer udelukkende til at kommunikere med dem.
Anklager Jørgen Jensen måtte også beherske sin skuffelse efter kendelsen og svarede i korte sætninger.
- Jeg tager nævningenes afgørelse til efterretning, sagde han afmålt uden for retsbygningen.
Der opstod desuden afgørende tvivl hos nævningene, mens de voterede. Herefter blev retten sat for at slå fast, at EIH ikke havde gjort noget for at forhindre terrorplanerne og derfor ikke kunne slippe for straf, hvis han blev kendt skyldig. Kort efter nåede nævningene frem til deres kendelse.
Lige efter frikendelsen udtrykte EIHs familie og venner deres lettelse ved at udbryde Allah er stor og Tak Allah på arabisk. En betjent tyssede straks på dem, mens hans søster og far begyndte at græde på tilskuerbænkene.