Når han griber fat omkring planterne, er det med hurtige, faste tag, at han bøjer bladende til side. Men når hans hænder under bladende finder et dybrødt, modent jordbær, holder han på det, som var det en skrøbelig porcelænsfigur. Med et beundrende, næsten ærefrygtigt blik i øjnene.

Holger Daugaard har en kærlighed til jordbær, der rækker ud over den almindelige danskers sædvanlige fryd over de små, røde yndlinge, der efterhånden har fået status af Danmarks nationalfrugt. Gennem de seneste ti år har han nemlig været jordbærforsker ved Forskningscenter Årslev. Et job, han har brændt for fra første dag, mens omverdenen har undret sig over, at han overhovedet findes.

»Mange synes, det er lidt morsomt, når jeg fortæller, at jeg er jordbærforsker. Men jeg synes, det er en spændende afgrøde at arbejde med. Og så synes jeg, det er sjovt, at det er en afgrøde alle kender og ved noget om,« siger forskeren, der er den eneste af sin slags i Danmark.

Størrelsen er vigtig

For mange danskere er smagen af jordbær indbegrebet af sol, sommer og ferie hos mormor. Og sådan skal det gerne blive ved med at være, mener Holger Daugaard. Derfor inviterer han løbende smagspaneler til at deltage i hans forskning for at finde ud af, hvilke sorter der giver de mest smagfulde jordbær.

»Efter min mening er der tre stjerner på himlen lige nu, som jeg tror vil blive fremtidens jordbær. Honeoye, Alice og Sonata. Honeoye har en god, mørkerød farve og en syrligsød smag, mens Sonata giver lyse, klare rødorangebær med en sød, aromatisk smag. Midt mellem de to ligger Alice, der ikke er så syrlig som Honeoye, men heller ikke lige så sød som Sonata,« siger han.

»Før i tiden blev bærrene mest brugt til marmelade og grød, men i dag er det blevet et dessertbær, og derfor tror jeg, folk i højere grad vil gå efter smagen. Og så vil de gerne have større bær og en fastere konsistens end de gamle sorter som Senga Sengana gav.«

De hjerteformede vinder

At danskere foretrækker danske jordbær frem for udenlandske, mener Holger Daugaard også er en traditionel jordbæradfærd, der vil ændre sig de kommende år.

»Der er heldigvis stadig præference for danske jordbær, men fremtidens forbruger vil ikke gå så meget op i oprindelseslandet. For dem vil det mest handle om, om kvaliteten er i top. Og er den det, køber man gerne jordbær fra Tyskland.«

Men selvom de danske jordbærfans tager nye sorter til sig og også gerne fylder skålene med tyskere , så er der dog ét punkt, hvor danskerne tilsyneladende er urokkelige i deres præference.

»Danskerne vil ikke have de der lange, spidse jordbær, som de dyrker meget i Sydeuropa, Det tror jeg aldrig kommer til at slå igennem herhjemme. Danskerne vil have hjerteformede jordbær.«

Travlt i højsæsonen

På Forskningscenter Årslev, der hører under Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, er det i disse dage en travl tid, når man har jordbær som sit speciale.

»Det er lidt hektisk, for det er jo højsæson. Bærrene skal plukkes, og jeg skal have hånd i hanke med, at det hele går rigtigt til,« siger Holger Daugaard, der netop nu er i gang med at høste de bær, der skal give ham nok forskningsresultater til, at han kan bruge hele vinteren på at skrive om dem.

Kun om sommeren

Holger Daugaards forskning har gennem de senere år kredset om produktionsmetoder. På en tur rundt i forskningscentrets marker fortæller han om, hvordan han i øjeblikket er i gang med et økologisk forsøg, hvor planterne vokser op igennem et lag af miljønedbrydeligt plastic. Plasten skal gerne forhindre ukrudt i at bryde igennem, så det bliver lettere at dyrke jordbær uden at sprøjte. Samtidig forsker han i tunnelproduktion. En dyrkningsmetode, hvor planterne vokser oppe på borde, der står i rækker under tunneler af plastic.

Gennem sin forskning i produktionsmetoder har han blandt andet fundet ud af, at det relativt nemt vil være muligt at forlænge jordbærsæsonen, så den kan vare fra april til september. Men hvor jordbærelskende danskerne end er, så tror Holger ikke på, at bugnende jordbærmarker vil blive at finde i fremtidens danske forårslandskab.

»Det er simpelthen ikke rentabelt,« siger han og forklarer.

»I Danmark er traditionen, at man spiser jordbær i juni og juli. Der spiser man sig til gengæld også halvt fordærvet i dem, så ingen er interesseret i at spise jordbær på andre tidspunkter.«