Fremmedfrygt giver utætte køkkenvaske
Hver tredje mindre håndværksvirksomhed tør ikke ansætte udenlandsk arbejdskraft, fordi de er bange for at få et dårligt image hos kunderne. Det betyder store ventetider på håndværkere.

Det er blandt andet frygten for udlændinge, der er skyld i den store mangel på håndværkere.

Næsten hver tredje mindre håndværksvirksomhed angiver ifølge Håndværksrådet, at de er bange for at ansætte en udenlandsk arbejder, fordi de frygter hetz fra kunderne eller fagbevægelsen:

»Virksomhederne er bange for, at de får gjort det rigtigt. Og en del ender så med at undlade at ansætte den udenlandske arbejdskraft, fordi de er bange for at få et dårligt image hos kunderne og for at få skældud fra fagbevægelsen,« siger cheføkonom i Håndværksrådet, Jacob Brandt og tilføjer, at situationen blandt andet skyldes mediernes fokus på dårlige forhold for polakker og litauere.

Og når virksomhederne må sige nej tak til den udenlandske arbejdskraft, må forbrugerne betale prisen med længere ventetid på håndværkeren, vurderer Jacob Brandt. For selvom man normalt ikke sender udlændinge ud til privatpersoner, vil en ekstra tilførsel af arbejdskraft kunne frigøre ressourcer andre steder:

»Man kunne forestille sig, at man anbragte udlændingene i de store byggerier og dermed frigjorde nogle danskere til at komme ventelisterne for privatkunder til livs,« siger han.

Selvom der i alt mangler 15.000 håndværkere i branchen, kom der ifølge Danmarks Statistik 9.000 flere ansatte til byggebranchen i 2006. Håndværkerne oplevede i det hele taget et jubelår med omsætninger på 205 milliarder kroner – det er ifølge Danmarks Statistik 20 milliarder mere end i 2005.