Han blev født til at skulle blive konge, men han tvivlede på, om han var den fødte konge.
Kronprins Frederik havde som yngre svært ved at forlige sig med sin rolle og ikke mindst med den store opmærksomhed.
Helst ville han være som sine jævnaldrende, og i teenageårene tænkte han, om han måske kunne slippe for at følge efter sin mor.
Men tvivlen om fremtiden har han sluppet, fortalte han sidste år i portrætbogen "Under bjælken" af Jens Andersen.
- Jeg har det væsentligt mere afslappet, end da jeg var yngre, og er afklaret med den fremtid, der rykker tættere på.
Den 26. maj fylder kronprins Frederik 50 år, og han kan se tilbage på en mental udvikling, som kongehusekspert Søren Jakobsen kalder et maratonløb: fra usikker ung til voksen mand.
Og den dag han bliver kong Frederik X, kan han måske ligefrem drage fordel af den tvivl, han så åbent lagde frem som teenager.
- Jeg tror, at de fleste danskere vil give ham meget lang snor, fordi han er, som han er. Det kan lyde paradoksalt, men de svagheder, han har vist gennem årene, kan blive hans styrke. De viser jo, at han er et menneske, siger Søren Jakobsen til Ritzau.
Evnen til at være "almindelig" kan blive et plus på flere måder. Ud over at skabe sympati vil det også markere en forskel til dronningens måde at være regent på.
- Dronningen er elsket og respekteret, men der er altid en afstand. Der har kronprinsen den fordel, at han kan være almindelig, og at han har en omgangskreds, der lader ham være det.
Eller umiddelbar, som prinsesse Benedikte udtrykker det i sin karakteristik:
- Han har det meget umiddelbare. Han går i folk med træsko på, siger hun i et interview med Ritzau og nævner ligheden med kong Frederik IX - Benediktes far og kronprinsens morfar.
- Han er meget menneskelig. Der har han nok arvet en masse af min far. Det er vi flere i familien, der kan se. Og det kan jeg jo kun hilse med stor glæde.
I anledning af fødselsdagen åbner museet på Frederiksborg Slot en udstilling, der beskriver kronprinsens liv. Barnedåben, militærkarrieren, uddannelsen på Aarhus Universitet og det store bryllup i 2004 dokumenteres sammen med andre begivenheder med fotos og tableauer.
Men det er Ekspedition Sirius gennem Nordøstgrønland i 2000, som museumsinspektør Mette Skougaard især bemærker. En fire måneder lang tur med slædehunde og telt:
- Kronprinsens deltagelse, og i det hele taget hans præstationer inden for udholdenhedskrævende sportsudøvelser, viser et menneske, der, når han sætter sig noget for, virkelig tager det på sig. Han gennemfører det med alt, hvad det indebærer, siger Mette Skougaard.
Det er ofte sporten, for eksempel rækken af maratonløb, der fremhæves i karakteristikken af kronprinsen. Færre ved, at han fra ungdommen har været optaget af kunst. Ud over ti værker af kunstnere som Jesper Christiansen, John Körner og Tal R., der blev skabt i forbindelse med kronprinsparrets indflytning i palæet på Amalienborg, har kronprinsen opbygget en større samling.
Tidligere direktør på kunstmuseet Aros i Aarhus Jens Erik Sørensen spiller her en særlig rolle. Han fik i 1980'erne en uventet opringning fra kronprinsen, som dengang læste på Aarhus Universitet.
- Han spørger, om han og jeg kan mødes til nogle seancer. Han vil gerne tale med mig om de forskellige stilarter og om, hvad der rører sig, siger Jens Erik Sørensen.
- En del af aftalen er, at det skal foregå hemmeligt på mit kontor, for hans forældre må ikke vide det. Chaufføren, der kører ham, siger nej tak til kaffe i ventetiden, for han tænker, at mødet bliver kort. Men vi ender med at servere både kaffe og frokost.
Siden følger en række private og mere formelle møder, og da Jens Erik Sørensen nogle år senere inviteres hjem til kronprinsparret i Kancellihuset på Fredensborg, præsenteres han for en imponerede samling.
- Jeg var noget forbløffet. Det er især den abstrakte kunst, der interesserer ham. Den, hvor man kan fantasere sig ind i billederne, og hvor de forandrer sig, alt efter hvilket humør man selv er i.
Men er der da slet ingen mislyde i fortællingen om den kommende regent? Jo, for ganske vist er kronprinsen vokset med opgaven, men indimellem kikser det. Som da kronprinsparret i 2016 er på officielt besøg i Saudi-Arabien, og ifølge kritikerne medvirker til at legitimere et brutalt diktatur.
Men mest kritisabelt er kronprinsens medlemskab af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), mener kongehusekspert Søren Jakobsen. Også selv om regeringen for nylig har besluttet at følge kronprinsens udmeldinger tættere.
- Den internationale idrætsverden er ikke et sundt sted at være for en kommende monark, der skal være politisk neutral. Der ligger et minefelt foran ham, i det øjeblik vi får en regering, som ikke viser samme velvilje over for kongehuset som den nuværende, siger Søren Jakobsen.
- Vi ved, at han i sin tid blev advaret, men at han holdt fast ved beslutningen. Den form for stædighed kan blive problematisk.
Kilder: "Under bjælken" af Jens Andersen, Berlingske.
/ritzau/