Miljøet er blevet en mærkesag, der kan sælges i hele Europa. Derfor var forventningerne til Tysklands kansler, Angela Merkel, skyhøje, da EU s halvårlige topmøde i går startede i Bruxelles med miljø på toppen af dagsordenen. Som EU-formands-land satser Tyskland benhårdt på at lave et varigt aftryk på EU s miljøpolitik, men det bliver ikke let.
Mange af de toneangivende ledere som Frankrigs Jacques Chirac og Storbritanniens Tony Blair går af om kort tid og har ikke lyst til at træffe alt for selvopofrende beslutninger på falderebet. Og unionens nye – og fattigere – medlemslande er bekymrede for, at en alt for ambitiøs miljøplan vil være en spændetrøje på deres økonomi.
Alligevel vil Merkel gøre forsøget, og hun har EU-systemet i ryggen.
»Er vi troværdige eller ej? Vi har længe talt om klimaforandringer. Nu har vi en mulighed for at tage vigtige beslutninger om det, ikke bare for Europa, men også for resten af verden,« sagde EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, ifølge BBC, da han var på vej til mødet.
Meget mindre CO2
Allerede inden topmødets start var der noget nær enighed om, at EU som helhed skal reducere sit CO2 udslip med 20 procent inden 2020.
Det er på linje med et forslag, som EU-Kommissionen kom med i januar, og de 27 landes miljøministre har allerede erklæret sig enige. Det kan oven i købet komme på tale at reducere udslippet med 30 procent, hvis lande som USA, Kina og Indien er med på at underskrive
CO2-udslip regnes for at være den væsentligste årsag til den menneskeskabte del af den globale opvarmning, og i Kyoto-aftalen har EU i forvejen forpligtet sig til at skære udslippet med otte procent fra 1990 til 2012.
Dårlige odds
Det, som deler vandene, er imidlertid, hvordan reduktionen skal ske. Det tyske EU-formandskab kæmper sammen med blandt andet Danmark og Sverige for, at der skal laves en bindende aftale om, at mindst 20 procent af al den energi, der bruges i Unionen, i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder.
Det er fornuft i ørene på lande som Danmark, der allerede er kommet langt med vindmøllerne, men de nye EU-medlemslande i Central- og Østeuropa er bange for, at det vil gå ud over deres konkurrencedygtighed. De er stadig meget afhængige af strømslugende sværindustri, og langt størstedelen af deres strøm kommer fra CO2-svinende kulkraft, det vil koste store summer at erstatte med sol- og vindenergi.
Samtidig kæmper Frankrig for at få anerkendt landets atomkraftværker på linje med vindmøller, så oddsene for en bindende aftale er dårlige.
»Vi vil kæmpe hårdt for det, men jeg vil sige ligeud, at det bliver svært at gøre målet bindende,« sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen kort før topmødets start til DR. Han understregede dog, at der alligevel er udsigt til et »megaskridt fremad« på miljøområdet.
Topmødet afsluttes i eftermiddag.