Der er måske noget om snakken, når vi siger, at gammel kærlighed aldrig ruster.
Prins Andrew og hans tidligere kone, Sarah Ferguson, nemlig blevet kærester efter 17 års adskillelse. Det skriver den britiske tabloidavis The Telegraph.
Ifølge det tidligere ægtepars venner har parret planer om at gifte sig igen, efter at dronning Elisabeth tidligere denne måned inviterede Sarah Ferguson til at overnatte hos hoffet. Det er ellers ikke sket siden 1996.
- Husk mine ord, de vil gifte sig igen. Det er kun et spørgsmål om tid, inden det sker, siger en ven til den britiske avis The Telegraph.
Hertuginden af York, kaldet Fergie, var gift med Prins Andrew fra 1986 til 1996.
Efter skilsmissen har hun blandt andet udmærket sig som forfatter, filmproducent og velgørenhedspatron.
Prins Andrew har aldrig kritiseret sin ekskone i offentligheden, og han har altid hjulpet hende økonomisk, når hun havde brug for det.