Fränk Schleck har de seneste dage bøvlet med den skulder, der gik af led, da han røg af cyklen i onsdags.
Tilsyneladende er smerterne så store, at luxembourgeren ikke magter at fuldføre rundturen i Italien. I hvert fald er han ifølge sit hold, Radioshack, udgået af søndagens 15. etape udgået ef løbet.
Schleck har de seneste par dage bebrejdet sin tidligere holdkammerat Alex Rasmussen, at han var årsag til uheldet, der ødelagde Radioshack-rytterens Giro.
Fränk Schleck mener, at Alex Rasmussen kørte uforsvarligt, mens den danske tempokører omvendt hævder, at det var Schleck, der kørte ind i Rasmussen, der holdt stille.
De to ryttere har på skift svinet hinanden til på Twitter, og tonen har været ganske uforsonlig.
Fränk Schleck lå inden sammenstødet fint til i det samlede klassement, men uheldet kostede ham et tidstab, der mere eller mindre satte den 32-årige ud af spillet om den samlede sejr.
Da den tidligere Saxobank-rytter udgik, var han 2,20 minutter efter den førende canadier, Ryder Hesjedal.