Naser Khader fyldte meget på Dansk Folkepartis årsmøde. Fra talerstolen angreb Pia Kjærsgaard Ny Alliance og advarede om, at Khader vil »åbne grænserne, og at asylansøgere vil få løbepas rundt om i landet«, hvis Ny Alliance får magt, som de har agt. Senere fulgte Kristian Thulesen Dahl trop med følgende iagttagelse:

»Lad os sige det, som det er. Ny Alliance er et sammenrend af uudfoldede personlige ambitioner.«

Rundt om i barerne – uden for årsmødesalen – diskuterer de menige medlemmer også Naser Khader. De fleste er lettede over, at Ny Alliance er dalet i meningsmålingerne. DF’erne forstår det godt: De synes ikke, at Khader er en dygtig politiker.

*

De Radikale har fået medvind i sejlene igen efter stemmeslugeren Naser Khaders exit fra partiet. Folketingsgruppens næstformand, Morten Østergaard, fandt ligefrem anledning til at rose Khaders beslutning:

»For vi er forskellige,« sagde han, men opfordrede samtidig Ny Alliance til samarbejde med De Radikale:

»Hvis vi rotter os sammen på midten, så kan vi i fællesskab geninstallere det samarbejdende folkestyre.«

Det snart forhenværende folketingsmedlem Elisabeth Arnold var mindre diplomatisk, da hun anklagede Ny Alliance for at ville bevare det danske EU-retsforbehold for at »beholde den inhumane flygtningepolitik«. »Det er som om, at Ny Alliance allerede nu gør, hvad de kan for at tækkes det parti, hvis indflydelse de hævder at ville minimere.«

Velfærd

De menige medlemmer i Dansk Folkeparti har som udgangspunkt ubegrænset tillid til deres ledere. Så når Kristian Thulesen Dahl går på talerstolen og siger velfærd og ansvarlighed, så stoler de på det.

Det er altid populært, når han på årsmøderne lover flere penge til de ældre og dårligst lønnede. Det gjorde han også sidste år, og de fleste ved godt, at han indfrier løfterne, når han har været til forhandlinger og flæskesteg på finansministerens kontor. Thulesen Dahl får dog problemer med et af kravene i år. Regeringen afviser bastant Dansk Folkepartis forslag om at give social- og sundhedsmedarbejderne fem milliarder.

*
De færreste partier vil lige-frem bryste sig af at føre overbudspolitik på velfærdsområdet. De Radikale er ingen undtagelse.

»Men hvis man ser på kvalitetsstandarderne (regeringens velfærdsplan, red.) over for velfærdsrettighederne (Socialdemokraternes plan), så må man jo sige, at der vist har været gensidig inspiration,« lød det let spydigt fra Margrethe Vestager, der i stedet slog til lyd for De Radikales bud på velfærdsløsninger: En tillidsreform, der skal fjerne bureaukratiet i det offentlige. Samtidig vil partiet sætte skatten ned til 40 procent for alle, der tjener op til 425.000 kroner. Indkomster over dette beløb skal kun beskattes med 58 procent mod de nuværende 63 procent.

Helle Thorning-Schmidt

Sammen med Naser Khader konkurrerer Helle Thorning-Schmidt om at være hovedfjenden på DF s årsmøde. Hun er inkarnationen på »de andre«, som Pia Kjærsgaard kalder alternativet til den nuværende regering. I modsætning til Naser Khader blev Socialdemokraternes leder ikke nævnt direkte i Pia Kjærsgaards store tale. Der var dog ingen, der var i tvivl om modtageren, da Kjærsgaard sagde:

»Vi er ikke den fornærmede pige i klassen, som ikke kan få det, som hun vil ha’ det, stamper vredt i gulvet, vender om på hælen og går med næsen i sky.«

*

Officielt vil De Radikale ikke pege på en statsministerkandidat før valget, og således vil de heller ikke afvise nogen endnu. En nordjysk partikreds fik således ikke landsmødets opbakning til på forhånd at afvise Anders Fogh Rasmussen som statsminister efter næste valg.

At dømme på snakken i krogene eller for den sags skyld fra talerstolen var der dog ingen tvivl om, at pilen peger kraftigt i retning af S-formanden. Eller som et af folketingsmedlemmerne udlagde partiets dans om den varme grød til Nyhedsavisen:

»Hvis vi gik ud og pegede på en af dem nu, ville interessen for os forsvinde. Men du kan jo godt høre på indslagene, at der i hvert fald ikke er stemning for at pege på Fogh.«

Og det løse...

Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti brugte årsmødet til at lange ud efter PET-chef Jakob Scharf, der ifølge udlændingeordføreren gik over stregen, da han i Dagbladet Politiken antydede, at danskerne ikke er uden skyld i, at Danmark er blevet et muligt terrormål.

»Det er en hårrejsende udmelding fra Jakob Scharf. Der er en tilbøjelighed til, at efterretningschefer udtaler sig, som om de er politikere. Det er upassende, og det er heller ikke godt for tjenestens effektivitet. Det er en moderne misforståelse, at han skal gøre efterretningstjenesten populær. Han skal være som en fodbolddommer – man skal ikke lægge mærke til ham. Og hvis han alligevel kæfter op, så kan han lade være med at sige sådan noget sludder,« sagde Jesper Langballe.

*

Kommuner skal kunne forbyde, at kirker ringer solen op og ned. Sådan lød et af de forslag, der medførte mest debat på De Radikales landsmøde. Forslaget var led i et andet forslag om adskillelse af kirke og stat, men blandt andre folketingsmedlem Elisabeth Geday vendte sig skarpt imod det. Det vil for alvor stemple partiet som »halal-hippiers parti«, der altid kæmper muslimernes sag, men ikke har meget tilovers for kristendommen, lød hendes argument. Forslaget blev da også afvist med stort flertal.

Et andet punkt, der gav ledelsen våde håndflader, var et forslag om at arbejde for en folkeafstemning om EU-traktaten. Den meget EU-begejstrede ledelse ønsker ikke, at danskerne skal spørges til råd om traktaten. Og det var flertallet på landsmødet enige i, og dermed faldt forslaget.

...Og festen

Det første, der kom på bordet til festmiddagen hos Dansk Folkeparti, var brun sovs i rigelige mængder. Senere kom kartoflerne, det røde kød og de kogte grøntsager. Under middagen blev der spillet blød jazz af et veltempereret orkester. Partisekretær Poul Lindholm og Pia Kjærsgaard var de første på dansegulvet, og det var overbefolket til langt ud på de små timer. Aftenens store clou var sangerinden Lene Siel, der til stor jubel lagde ud med at synge for på ’I Danmark er jeg født’.

Partiet har en vis overvægt af ældre medlemmer, og de havde fået en pianobar i kælderen, hvor de kunne nyde en kop kafe og en avec over de blide klavertoner.

*

De Radikale er sprunget ud som fuldblodsøkologer. Festmiddagen lørdag aften var ingen undtagelse. Og selvom vegetarerne sikkert var trætte af at blive spist af med et par skiver stegt selleri, vakte den karrymarinerede svinefilet med rispilaw og grøntsagssaute begejstring. Sågar vinen var økologisk. Borgmester i København Klaus Bondam (R) gav den i sin gamle toastmaster-glansrolle fra filmen Festen . Efter middagen gik en del af det ældre segment ind og hørte »spillemandsmusik«, spillet af blandt andre folketingsmedlem Elisabeth Arnold på cello. De yngre hængte ud i Stjernebaren til langt ud på natten.